Skal sommerfesten tilbage til Ebeltoft?

Arbejdsgruppen søger nye frivillige og inviterer til informationsaften

Artiklens øverste billede
Foto: Nordisk Tivoli Park

Der gik nærmest et chok gennem byen, da Ebeltoft sommerfest blev aflyst i foråret. Siden 1927 har den været afholdt 88. gange. Først på den gamle festplads, hvor den aller første fest varede tre timer en søndag eftermiddag. Siden er omfanget som bekendt vokset, så sommerfesten den i dag strækker sig over fire dage, og altid torsdag-søndag i uge 29.

Giver ikke op

Det var manglen på hænder, som i foråret tvang foreningen Ebeltoft Sommerfest til at aflyse festen.

»Det var rigtig ærgerligt, og vi har fået mange henvendelser fra folk der har været kede af, at vi måtte aflyse, fordi de plejer at have sommerfesten som et fast indslag i deres ferie,« fortæller formand Tage Nielsen, og sekretær Birthe Flück tilføjer:

»Vi plejer jo også hvert år at støtte lokale foreninger med donationer fra overskuddet, og de har da også manglet den lille håndsrækning fra os.«

Men det er ikke de eneste henvendelser, foreningen har fået.

»Da vi aflyste, gav vi os selv frem til 1. november til at beslutte, om vi skulle prøve igen eller ej. Og der er heldigvis en del, både sponsorer og folk i byen, som har tilkendegivet, at de gerne vil hjælpe til, hvis vi starter op igen. Så, vi har fået nogle kærlige skub og besluttet, at vi prøver igen.«

Kandis er bestilt

Der sidder lige nu 10 personer i foreningens arbejdsgruppe, og de er allerede i gang med planlægningsarbejdet.

Deres udkast til programmet ligner tidligere års med Nordisk tivoli i fire dage, festbuffet og musik torsdag aften, banko fredag, koncert lørdag, kræmmermarked, banko og pensionistkaffe søndag formiddag.

»Vi har allerede bestilt Kandis til lørdag aften, og det plejer jo at være en kæmpe fest, så man kan godt begynde at glæde sig,«

Selv om der allerede er planlagt dele af programmet, så er der rig mulighed for, at nye kræfter kan komme med nye ideer.

Der mangler nemlig frivillige hænder for at sommerfesten overhovedet kan blive en realitet.

»Vi er omkring 50 frivillige lige nu, men det er slet ikke nok. Vi skal bruge flere, så jeg håber, at folk her i Ebeltoft har lyst til at komme og være med. Det kan være en time eller hele dage, det bestemmer man selv. Men jo flere, jo bedre.«

Birthe Flück tilføjer:

Der er jo flyttet en del nye til byen de sidste par år, som på grund af corona og aflysning aldrig har oplevet den sommerfest, vi plejer at holde. Måske har de nogle gode ideer til nye ting, vi kan lave. Vi har jo været med i mange år, og så ender man jo tit med at gøre det, som man plejer, men vi er meget modtagelige over for nye ideer. Ikke mindst fra de lidt yngre generationer.«

Åbent hus

Derfor holder Sommerfestforeningen torsdag 17. november åbent hus på Havnegården. Her vil de fortælle lidt mere om mulighederne for at blive en del af festen, både som forening eller bare privat, hvis man har lyst til en sjov oplevelse.

»Det er en god måde at lære nye mennesker at kende på,« fortæller Birte Flück.

Ildsjælene bag sommerfesten håber, at det igen kan blive hele byens fest. Et samlingspunkt og et fælles projekt, som som alle tager del i. De håber også, at foreninger har lyst til at melde sig på banen og tage en tjans - mod betaling selvfølgelig.

»Det kan være oprydning eller billetkontrol. Det er en god chance for en byens foreninger for at få både fællesskab og lidt penge i kassen,« siger Tage Nielsen.

Informationsmødet starter klokken 19, og der vil være en lille forfriskning. Alle er velkomne, og foreningen for Ebeltoft Sommerfest håber selvfølgelig, at der møder rigtig mange op.

Jeg håber, vi kan få lavet en fed sommerfest. Og bliver den en succes, så kan vi jo fejre nummer 90 af slagsen næste år,« afslutter Tage Nielsen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.