Vilfred Friborg Hansen kan kunsten at fortælle den nære lokalhistorie

Fjerde årgang af Vilfred Friborg Hansens velskrevne ’Folk og Liv omkring Kalø Vig’ er obligatorisk læsning for den, der er en hund efter at få limet lokalhistorien sammen via en række vedkommende fortællinger fra egnen fortalt til forfatteren af familier, naboer og de, der stod forrest, da begivenhederne fandt sted.

Artiklens øverste billede
Vilfred Friborg Hansen har nærstuderet lokalhistorien helt ned i detaljer og er god at gæste for en snak om fortiden. Hans seneste værk, 4. bind af ’Folk og Liv omkring Kalø Vig’, kan købes hos boghandleren og er obligatorisk læsning for den som elsker at dykke ned i den lokale fortid. Foto: Lars Norman Thomsen

Historie - også den lokale - er en form for kollektiv hukommelse. Det er historien om mennesker, som regel bundet sammen af fælles karakteristika eller oftere en fælles fortid.

Lokalhistoriker par excellence Vilfred Friborg Hansen har lige rundet de 80, men han er fortsat i fin form. Den tidligere Rønde og Syddjurs borgmester med en fortid som studielektor ved Grenaa Gymnasium i historie og engelsk er allerede langt fremme med årgang 5 af ’Folk og Liv omkring Kalø Vig’.

Godt skuldret i betragtning af, at årgang 4 netop er udgivet og kan købes ved boghandleren i Rønde.

»Når et bind er færdigt, har jeg som oftest et nyt klar. Det kan være med stof, der ikke blev plads til i det bind, som lige er udgivet, eller en historie som pludselig er blevet aktuel, fordi jeg har haft lejlighed til at tale med folk, der har kunnet bidrage med noget nyt som gør historien klar til at blive fortalt. Jeg har altid historier på lager, der så pludselig dukker op og næsten kræver at blive fortalt,« siger Vilfred Friborg Hansen.

»Det herlige er at være ude og snakke med folk. Det nyder jeg, og jeg får altid noget med hjem, som jeg ikke vidste eller havde forudset.«

Karetmager Poulsen

Hver historie i det netop udgivne bind 4 emmer af, at forfatteren har været ’ude og snakke med folk’, som han kalder det. Det gælder for eksempel værkets indledende historie om Karetmager Poulsen i Rønde.

Det herlige er at være ude og snakke med folk. Det nyder jeg, og jeg får altid noget med hjem, som jeg ikke vidste eller havde forudset.

Den har ligget på lager længe. Hvorfor vender vi tilbage til.

For de læsere, der er for unge til at vide, hvad en karetmager betød for fortidens lokalsamfund, iler vi med at fortælle, at en karetmager også kaldtes en hjulmager eller hjulmand. Det sidste har intet at gøre med landstræneren med samme efternavn!

En karetmager var således en håndværker, der fremstillede vogne og hjul til kareter og andre personkøretøjer af træ.

»Jeg hørte første gang om karetmager Poulsen, da Gert Hallberg i begyndelsen af 1990’erne begyndte som kommunaldirektør i Rønde. Han kom fra Aarhus, men vidste ret meget om Rønde og kendte mange mennesker. Jeg spurgte ham: »Hvorfor ved du alle de her ting?« Han forklarede mig, at hans onkel og fætter boede på Molsvej, og det var familien Poulsen,« fortæller Vilfred Friborg Hansen.

Den historie har således fået lov til at bundfælde sig i så mange år, men nu kom den op igen.

»Det viste sig, at fætteren John Poulsen i dag bor i Ebeltoft, så ham fik jeg med Gert Hallbergs hjælpe mulighed for at besøge. Derfor kunne jeg udfolde historien om Karetmager Poulsen, der havde sit karetmagerværksted på Hovedgaden i Rønde, hvor Brdr. Henriksens autoværksted nu ligger. Historien om Karetmager Poulsen er et spændende stykke byhistorie. Karetmageren lavede siden lad og huse til flyttebiler, og sønnen er fortsat i faderens spor med en flot veteranbil i kælderen, som han går og pusler om,« smiler Vilfred Friborg Hansen.

Det store museum

Et tema, der har fyldt meget i Vilfred Friborg Hansens tidligere udgivelser, er historierne fra Tirstrup Lufthavn, primært dem fra 2. verdenskrigs tid, men også årene der fulgte med Den Kolde Krig.

»Interessen er meget stor. Det har jeg erfaret fra de mange foredrag, jeg har været ude at holde i forskellige foreninger og sammenhænge,« siger Vilfred Friborg Hansen.

Han udnævner den nu lukkede Flyvestation Tirstrup til ’Danmark største museum for besættelsestiden og Den Kolde Krig.’

»Det ligger på det gamle militære område på lufthavnen, men også i Stabrand by, hvor befolkningen var meget påvirket af det, der skete under 2. verdenskrig.«

I årene efter krigen, hvor den forsvarspolitiske debat af gode grunde fyldte meget på Christiansborg og ude omkring frem til Danmarks indlemmelse i NATO i 1949 og senere dannelsen af Warszawapagten i 1955, var Flyvestation Tirstrup en afgørende militærpolitisk brik.

»Flyvestation Tirstrup blev et såkaldt deployeringsområde for styrker udefra. Det betød bl.a., at der af og til kom amerikanske og engelske soldater til egnen. De fyldte meget, når de havde fri og tog del i nattelivet i Kolind. Det har lokale berettet lystigt om. Når det gik for vildt for sig, kom soldaternes eget militærpoliti forbi og sørgede for at dæmpe gemytterne.«

»De voksne græd«

Hvad skete der, når pressede tyskerne med diktat ovenfra beslaglagde gårde og huse i Stabrand under 2. verdenskrig?

Det har Vilfred Friborg Hansen en gribende historie om.

»Det var barske oplevelser både for børn og voksne. »Det vi lagde mest mærke til, var, at de voksne græd,« har de, der var børn dengang, men som nu er voksne, fortalt mig.«

Familien Jakobsen f.eks. blev spredt for alle vinde. Familier blev skilt ad, fordi der skulle findes ny indkvartering, og det var ikke så nemt, for det var mange familier, flere med små børn, der i huj og hast måtte genhuses ved familier og venner, mens faderen gjorde alt, hvad han magtede for at finde et nyt sted til hele familien.

Vilfred Friborg Hansen fortæller historien med repræsentanter fra familien Jacobsen som kilde. En gren af familien kom siden til Koed, hvor en efterkommer er Kasper Salling Bang, der anno 2022 driver Koed Tømrer- og Byggeforretning ApS, i folkemunde Koed Tømreren, som han overtog efter sin nu afdøde morfar Eigil Jacobsen.

»Den første neger«

En sjov historie med overskriften ’Da Rønde blev et hul i jorden…’, skal have et par ord med på vejen.

Den er forfattet af gæsteskribent Jens Reddersen fra Nationalpark Mols Bjerge.

»Vi snakker en del sammen, fordi vi har fælles interesser,« siger Vilfred Friborg Hansen.

De færreste kender historien om, at A.P. Møller fik eneretsbevilling (koncession) 8. juli 1962 til den danske undergrund af nationale hensyn. Aftalen blev underskrevet af kong Frederik 9. om bord på kongeskibet Dannebrog.

Regeringen var glad for at have fundet et dansk selskab til at påtage sig den krævende opgave, og godt en uge senere indbetalte A.P. Møllers rederi med girokort et beskedent gebyr for bevillingen.

Prisen for eneretten til udnyttelsen af dansk olie og gas i et halvt århundrede? 40 kroner.

Det fik betydning lokalt, fordi Følle blev et af de 2-3 steder, hvor A.P. Møller borede efter olie til lands. Det sket på et område mellem Lundevang og Følle By.

»Boreholdet af amerikanere borede hele 5,3 kilometer ned i jorden for at tage jordprøver op. De fandt ikke olie, men de satte deres præg på egnen. De kom jo op på Oskars Cafeteria i Rønde og var synlige på anden vis. »Der så jeg den første neger i mit liv,« fortalte en lokal. Det var dengang, sådan noget må man jo ikke sige i dag,« klukler Vilfred Friborg Hansen.

En hobby

Sådan er fjerde udgave af ’Folk og Liv omkring Kalø Vig’ rig på dejlige nære og nærværende læseoplevelser, som er sat sammen og filtreret af en fagmand, der kan sit kram.

Han har erfaret, at den nære historie om mennesker, der fik betydning i en eller anden forstand for lokalområdet, er afgørende for interessen.

For Vilfred Friborg Hansen er det en hobby at skrive lokalhistorie. Ligesom han elsker det, der følger med, foredragsvirksomheden. Her møder han sine læsere tæt på, og her kan han uddybe og lægge yderligere til.

»Jeg laver det hele selv med den moderne teknik, som er til rådighed, og afleverer så en USB-nøgle til Kolind Bogtrykkeri, som sørger for at gøre en bog klar til udgivelse. Første oplag er kommet i 400 eksemplarer, og økonomien hænger sammen med salg og foredrag. Jeg skal ikke tjene på bøgerne, så slipper jeg også for alt det med regnskab og indberetning af moms.«

Corona-perioden lukkede længe ned for foredragene, men nu er det heldigvis blevet hverdag igen, og derfor kan Vilfred Friborg Hansen atter komme ud i forsamlings- og kulturhusene, hos folkeuniversitetet m.fl.

Han glæder sig til at komme on the road.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.