Ruslands angreb på Ukraine fik Kirsten Falkum til tangenterne

Et musikalsk projekt med Kirsten Falkum som idemand, komponist og tekstforfatter har resulteret i fire sange med krigen i Ukraine som afsæt. På hjemmesiden Moonchildvoice.dk er der links til musikken, sangtekster og til hjælpeorganisationers donationshjemmesider.

Artiklens øverste billede
Kirsten Falkum (i rødt) holder et af Gorm Ølands malerier, der også er en væsentlig del af ’Kirsten Falkums Voices about Ukraine’. De øvrige er fra v.: Roman Boichuk, formand for Bevar Ukraine, Mie Fastrup, der står for hjemmesiden, musiker og producer Henrik Skriver og sangeren Bibbi Jacobsen. Foto: Lars Norman Thomsen

Et sommerhus i Lyngsbæk og guitaristen Henrik Skrivers studie i Rostved, Strawbalehouse Recording Studio, et godt stykke ude i skoven på en skøn naturplet er bagtæppet til det musikalske projekt, ’Kirsten Falkums Voices about Ukraine’.

Idemanden til det hele er Kirsten Falkum, til daglig jurist i Toldstyrelsen i Splet, og musiker on & off siden de unge år.

For 63 år siden kom hun til verden i Norge. Syv år senere flyttede hun og familien til Aarhus, hvor hun voksede op. I de unge år tog hun bifagseksamen i musikvidenskab på Aarhus Universitet sideløbende med, at hun spillede i flere aarhusianske ensembler, der havde folk som Jens Klüver og hans Klüvers Big Band, Robin Watson, guitaristen Søren Bo Addemos m.fl. som centrale figurer.

Da hun var kommet yderligere til skelsår og alder begyndte hun at læse jura, og efter veloverstået eksamen arbejdede hun i små 30 år i diverse ministerier på Slotsholmen, hvor musikken var sat mere eller mindre på pause.

I dag bor hun i Silkeborg sammen med sin mand og har genoptaget musikken i bandet KK Jale sammen med bl.a. guitaristen Gorm Øland, som også medvirker på ’Kirsten Falkums Voices about Ukraine’.

Komponerede i sommerhuset

Kirsten Falkums hovedinstrument er klaveret, men hun har aldrig selv komponeret og skrevet selv i noget større omfang.

Ruslands vederstyggelige angreb på Ukraine satte hende imidlertid i gang med at komponere og skrive tekster.

»I starten havde jeg det, som så mange andre, at jeg syntes, det var forfærdeligt, det, der foregik i Ukraine,« siger Kirsten Falkum.

»Jeg sad i vores sommerhus i Lyngsbæk og blev mere og mere fortørnet over de forfærdende begivenheder i Ukraine. Ikke mindst konsekvenserne for civilbefolkningen. En række af de personhistorier, der gik verden rundt, kom tæt på. Grusomhederne bearbejdede jeg med musik. I løbet af sommeren sad jeg og skrev i sommerhuset og hjemme i vores lejlighed i Silkeborg, og det er der så kommet fire numre ud af, hvoraf de tre allerede kan høres på diverse streamingtjenester over hele verden, dog ikke i Rusland, hvor vi ikke må udgive musik. Selvfølgelig helt grotesk.«

Musikken karakteriserer komponisten som progrock, hvori indgår elementer af klassisk, pop, rock og jazz.

Kirsten Falkum gør meget ud at forklare, hvorfor situationen i Ukraine fik hende til at sætte sig til sit elektriske piano.

»For de, som er dræbt under krigen eller har mistet et barn eller en ægtefælle, er situationen definitiv. Jeg prøver med størst mulig ydmyghed at vise respekt for ofrene og for at mindes dem. Den første sang i ’Voices’ udtrykker håb, om at Ukraine igen må blive et frit land. Både nu og når det bliver en realitet, vil der også være et behov for at vise respekt og mindes. Derfor tager sangen allerede nu fat på tre vigtige elementer: Håbet, respekten for ofrene og minderne om dem.«

Honnør til Skriver

Kirsten Falkum blev undervejs i processen anbefalet at tage kontakt til guitaristen, bassisten og produceren Henrik Skriver, 62.

Det har hun ikke fortrudt, for de to tunede ind på hinanden med det samme, og Henrik Skriver kastede sig med ildhu ind i Kirsten Falkums projekt.

»Henrik kendte jeg ikke på forhånd, men han har i den grad hjulpet og inspireret mig. Henrik har været med til at ramme det musikalske udtryk, som jeg gerne ville have frem og gik med inde i hovedet,« roser Kirsten Falkum.

Henrik Skriver, 62, er uddannet mekaniker, men har altid spillet rock og blues og været sideman for mange danske musikere med rod i og omkring Aarhus: B.B. King, Poul Krebs, ShotGone, Rollin’ S.T.O.N.E.S., Bo Diddley, Ivan Johnsen, Knasens Blues Band, Teddy Edelmann, King Cauliflower Boogie Band, Wedgwood Band, Bibbi & Snif, Skriver & Bjarnesen Blues Band og mange, mange andre.

For 20 år siden flyttede han sammen med sin kone ud i de smukke skove ved Rostved. Tre år senere byggede han det lille Strawbalehouse Recording Studio. Her bruger han tiden, når han ikke er på landevejen for at jagte hvide striber fra by til by med de bands, hvor han spiller guitaren.

Henrik Skriver har været med til at finde musikerne til Ukraine-projektet, der kunne levere det udtryk, som han og Kirsten Falkum gerne ville have frem.

Bibbi Jacobsen fra Bibbi & Snif og den aarhusianske sanger Jens Ottosen bidrager begge med stærke vokaler, Kirsten Falkum spiller naturligvis selv piano, mens Frank Thøgersen, der nu har travlt med Kandis og mange andre, lægger trommer på. Gorm Øland og Henrik Skriver spiller begge guitar og bas.

Gorm Øland har ligeledes bidraget med malerier, der er ordløse i deres form. De kan ses på hjemmesiden og kompletterer det enkelte nummer.

Henrik Skriver brillerer med en heroisk guitarsolo på nummeret ’A voice from Ukraine’, som Kirsten Falkum fremhævede specielt ved sidste uges pladereception.

»Det er ikke hver dag, man får lov til at spille solo over så lang tid,« svarede Henrik Skriver tilbage med et smil.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.