»Jeg glæder mig over det, der er lykkedes«

Det personlige forhold til den lille, hyggelige Mygind Kirke, der går tilbage til 1100-tallet, lægger Jens Thomasen ikke skjul på, og han genkalder sig store familiedage i kirken til både barnedåb og konfirmation. Med et blik på præstetavlen, som på nordvæggen opregner alle Myginds præster lige fra Hr. Jørgen i 1500-tallet til den nuværende, kan han fortælle om navnlig Annelise Hørning (1996 - 2009), som blev familiens præst hjemme hos ham.

»Og nu har vi Anne Sophie (Ricevuto, red.), det er ubetinget den bedste beslutning, jeg har været med til at tage i rådet,« siger Jens Thomasen med varme i stemmen.

»Vi valgte bare helt rigtig. Juleaften sidder vi på kirkebænken i Søby, når Anne Sophie prædiker.«.

»Det er jo en bitte perle,«, siger Jens Thomasen med eftertryk om middelalderkirken i Mygind, som i generationer har været hans slægts kirke.

Og som han i 25 år har haft et nært forhold til som medlem af menighedsrådet, heraf de seneste omtrent 14 år som formand i Ådalspastoratet.

Tirsdag 29. november kl. 17 markerer hans kolleger i rådet mærkedagen med reception i Skørring Sognegård.

Kirken hører med

Kirken er en vigtig kulturarv, slår Jens Thomasen fast, og er sikker på, at den i alle de seks sogne i Ådalen står godt i folks bevidsthed.

»Medlemsprocenten er høj, men det er jo en anden måde, vi har kirke på end for 25 siden. Dem der har slidt gulvbrædderne ved de forreste bænke, ligger jo udenfor på kirkegården. Heldigvis kommer der nye folk til, men vi bruger kirken på en anden måde, end dengang der var flere gudstjenester hver søndag. Jeg render heller ikke i kirke hver søndag, men jeg kommer som mange andre til særlige gudstjenester f.eks. Allehelgen, aftengudstjenesterne og til højtiderne. Kirken hører ligesom med og vi bruger den, når der er en anledning.«

Vi arbejder godt sammen

De seks kirker i Ådalspastoratet, der tidligere var to tresognspastorater, og som lyder som en musikalsk remse: Søby-Skader-Halling-Mygind-Krogsbæk-Skørring, blev lagt sammen i 2009, og med tiden fandt man en optimal gudstjenesterytme, fortæller Jens Thomasen. »Vi har to kirker i fast gudstjenesteturnus om søndagen, de øvrige fire bruger vi som lejlighedskirker til særlige gudstjenester og naturligvis vielser og begravelser. Aftengudstjenesterne er blevet en god tradition.«

Sognesammenlægningen ser Jens Thomasen som en af de store gevinster i hans tid i menighedsrådet: »Vi arbejder godt sammen, og alt det vi har fået igennem, er lykkedes, fordi vi har været enige. Det giver nogle stordriftsfordele, og derfor har vores ligninger (kirkeskat red.) kunnet slå til. Jeg mener ikke sognene har mistet noget, men tvært imod har fået noget ved at gå sammen.«

Søvnløse nætter

Om end Jens Thomasens hjerte banker i særlig grad for Mygind Kirke, som han bor tæt ved på den gård, hans bedstefar tidligere drev - Jens Thomasen er både landmand og elektriker - er han dybt engageret i menighedsrådets ansvar for alle de seks sogne og kirker. »Noget af det som har fyldt i min tid, er de store renoveringer af Karlby og Skørring Kirker, og det har været spændende at være med i arbejdet.«

Først og fremmest har det netop været glæden og interessen, der har båret Jens Thomasens engagement i de 25 år i menighedsrådet. Lidt bøvl har der også været undervejs, som dengang de nedlagte gravsten blev kørt væk fra kirkegårdene, og lokale kritiske røster rejste sig. »Det gav mig godt nok søvnløse nætter,« vedgår Jens Thomasen. Og det susede også lidt om ørerne på ham, da det gamle kirkegårdskapel i Skader blev brækket ned.

»Men det er beslutninger, som jeg står ved, og som vi har haft åbenhed omkring det hele vejen”, slår han fast. Og tilføjer: »Alt det dårlige har jeg glemt, jeg glæder mig mest over alt det, der er lykkedes.«