Avatar 2 rammer Store Bjørn i Ebeltoft
Fortsættelsen på eventyret om de høje, blå menneskelignende væsner kan ses i Ebeltoft fra 1. januar.
”Avatar: The Way of Water” har allerede lagt anmelderne ned, og fra 1. januar kan den opleves i Store Bjørn Biograf i Ebeltoft.
James Cameron har meddelt, at fortsættelsen er den første af fire nye fortællinger om de høje, blå væsener, som lever i harmoni med deres omgivelser, indtil de trues af farlige rumvæsener: mennesker.
Jake Sully, den paralyserede soldat fra den første film, er blevet far og lever stadig i pagt med naturen sammen med Neytiri og deres børn, der nu er store.
Men pludselig er menneskene tilbage, og Sully må tage i eksil med sin familie – hos en fremmed vandstamme. Her må de lære nye skikke og færdigheder, mens de forbereder sig på den uundgåelige kamp mod menneskene.
Filmen kan ses det meste af januar måned, både i 3D og 2D.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d
sra