Grotesk farce om kage, krise og klæbrig konsulentkrymmel
Én af dansk teaters mest kontroversielle skikkelser, Christian Lollike, gennem de sidste 20 år går nu til filmen. Danmarkspremiere på debutfilmen torsdag i Kom-Bi.
Teaterinstruktør og dramatiker Christian Lollike, der har 20 år bag sig i teaterbranchen, får onsdag 4. januar sin spillefilmsdebut med filmatiseringen af sin egen prisbelønnede komedie Kagefabrikken, som Lollike skrev som teaterstykke i 2013. Det er blevet sat op på både Det Kongelige Teater og Aarhus Teater, hvor Lollike i en årrække var husdramatiker.
Filmen har Nicolas Bro i hovedrollen samt Tina Gylling Mortensen, Emma Sehested Høeg, Andreas Jebro, Ena Spottag, Zaki Youssef, Bahar Pars, Lotte Andersen, Louise Mieritz og mange flere på rollelisten.
Filmen får Danmarkspremiere torsdag 5. januar, bl.a. i Kom-Bi i Hornslet.
Løsningen er slankekager
Overgangen fra de skrå brædder til filmlærredet har ikke pillet ved historien.
Universet er fortsat en hyggelig kagefabrik, hvor alle kender hinanden og har det fedt og fortræffeligt. Altså lige med undtagelse af fabriksejer Niels. Han overvejer at tage livet af sig, fordi sundhedshysteriet har fået folk til at skrotte kagerne, og nu truer konkursen. Regnskabet er som at se ind i djævlens røvhul.
Men så kommer virksomhedskonsulenten Faxholm. En slikket type med management-lingo sukret ind i klæbrige buzzwords.
Nu skal fabrikken trimmes og revitaliseres. Medarbejderne må omstille sig, for de skal ud på en rejse med holdmoral og storytelling. Med robust identitet og high performance skal de nu genopfinde kagemarkedet og hjælpe menneskeheden til en sundere livsstil: Løsningen er slankekager! Og her træder en kvinde ind på scenen. Hun har, hvad der skal til: en opskrift på kager uden smør og mel, en fusion mellem Mellmøsten og Danmark.
Men hun er også en kagebager i burka, og kagen er oveni købet efter en hellig opskrift, hvilket giver udfordringer for de ansatte.
I Kagefabrikken stikker Christian Lollike fingrene i den glasur, vi pynter os med, når tingene går godt.
For hvad sker der med empatien og tolerancen, når vi presses på vores brød og vores holdninger?