Biografisk film om sang-ikonet Whitney Houston
Den seneste film i rækken af biografiske film om ikoniske sangere kommer til Store Bjørn Biograf i Ebeltoft.
Fra torsdag kan du genhøre Whitney Houstons legendariske hits for fuld udblæsning, når ”I Wanna Dance With Somebody” vises i biografen i Ebeltoft.
Den ikoniske sangfugls liv var fyldt med op- og nedture, og i filmen møder vi Whitney, da hun bliver opdaget som korsanger for sin mor i den lokale kirke. Herefter er vi med på hendes rejse fra ungt og håbefuldt sangtalent til gigantisk superstjerne.
Sangstemmen i filmen er – for det meste – Whitney Houstons egen, men engelske Naomi Ackie brænder stærkt igennem i rollen som den amerikanske sangstjerne.
”I Wanna Dance With Somebody” vises torsdag og fredag klokken 19.
Lørdag klokken 19 får du en sidste chance for at se ”Bones and All”, som med garanti vil være en filmoplevelse, du sent vil glemme. Søndag står den på den nye Avatar-film i 2D-version.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d
sra