Koncert med tysk schlagerkonge uden bundesligagarn på låget
Thomas Anders & Modern Talking Band giver koncert 28. januar.
Lørdag 28. januar spiller Thomas Anders & Modern Talking Band på Fuglsøcentret.
Thomas Anders havde en utrolig succesfuld karriere med Modern Talking, som havde utallige hits og gjorde ham berømt i det meste af verden. Hittet ”You’re My Heart, You’re My Soul” lå for eksempel nummer 1 i hele 81 lande.
Også som solokunstner har han haft stor succes, og i alt har Modern Talking og Thomas Anders’ soloudgivelser solgt mere end 125 millioner eksemplarer på verdensplan.
På trods af sin triumferende succes leder Thomas Anders konstant efter en ny udfordring. Den verdensomspændende succes, han havde med Modern Talking, blev efterfulgt af udgivelsen af mange soloalbums i Tyskland og i udlandet.
Popalbummet “Strong” solgte over en million eksemplarer i Rusland alene og fik straks platin. I 2016 fulgte Thomas Anders op med endnu et succesfuldt album. I de seneste år har han udsendt flere tysksprogede albums.
Billetter til koncerten kan findes på fuglsoecentret.dk.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d
sra