Vær med til at fejre lokalhistorien i Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge inviterer til festdag for lokalhistorien, når de i samarbejde med Museum Østjylland holder finaledag på stort, lokalhistorisk projekt.

Artiklens øverste billede
På finaledagen genoplives den gamle Piet van Deurs-quiz 'Hvad er det?' med de tidligere borgmestre Ole Bollesen (tv) og Vilfred Friborg Hansen som holdkaptajner. Foto: Privat/ Anne Steen

Kulturhotellet i Rønde slår fredag 24. marts kl. 15-18 dørene op til et brag af en projektafslutning, hvor nye, lokalhistoriske resultater præsenteres hånd i hånd med kunstneriske fortolkninger af fortiden.

I to år har Nationalpark Mols Bjerge og Museum Østjylland samarbejdet med lokale borgere om projektet Bregnet Sogn - fra oldtid til nutid. Bregnet er det gamle navn for området omkring Rønde, og projektet har gennem forskning og formidling fokuseret på netop dette områdes historie. Lokalhistorien er blevet udforsket blandt andet gennem en række af foredrag, digitalisering af folketællinger fra sognet og lokal slægtsforskning. 

Projektet begyndte med en åben udgravning, hvor arkæologer fra Museum Østjylland gravede efter den forsvundne landsby, Bregnet, der i Middelalderen lå på bakken mellem Ringelmose Skov og Hestehave Skov. Udgravningen har givet ny viden om livet i Bregnet landsby. Og nu bliver fund og fortællinger præsenteret på finaledagen.

Historiske billeder

Der vil være mulighed for at gå på opdagelse i Røndes fortid gennem historiske billeder fra Rønde Egnsarkiv og podcasten Rødder, der er lavet af årets konfirmandhold fra Thorsager - Bregnet - Feldballe sogn. Podcasten består af 24 små, personlige historier, hvor konfirmanderne fortæller om traditionerne i deres familier. Podcasten er efterfølgende illustreret af billedkunstholdet fra Syddjurs Kulturskole. Både fotos, podcast og tegninger kan opleves til finaledagen på Kulturhotellet i Rønde. 

I Teatersalen på Kulturhotellet udstilles tryk af Erik Peitersens ni, historiske malerier fra Outdoor-projektet. På pladsen uden for Kulturhotellet, hvor alle Outdoor-malerierne er skabt, er den store billedramme omdannet til en massiv port, Porten til Paradis. Her inviterer Erik Peitersen alle interesserede til at sætte deres præg på porten i en workshop. 

Borgmester-battle

Finaledagen kulminerer med en historisk quiz i et historisk format. Den gamle Piet van Deurs-quiz ’Hvad er det?’ bliver genoplivet med de tidligere borgmestre Ole Bollesen og Vilfred Friborg Hansen som holdkaptajner. 

Med sig har de hver sit hold, som tæller ungeborgmester Christian de Linde, vice-ungeborgmester Ida Brøns, den ukronede bykonge af Rønde, formand for Handelsstandsforeningen René Povlsen samt ærkebispen af Bregnet Sogn, sognepræst Anne Marie Toldbod.

Det er en sjov idé, men jeg ved nu ikke, om jeg kan slå Vilfred Friborg. Han har jo klart hjemmebanefordel i lokalhistorien

Ole Bollesen

Museum Østjylland agerer dommer, mens dramatiker Christian Eiming spiller rollen som quizzens Piet van Deurs. 

»Det er en sjov idé, men jeg ved nu ikke, om jeg kan slå Vilfred Friborg. Han har jo klart hjemmebanefordel i lokalhistorien,« siger den ene holdkaptajn, Ole Bollesen i pressemeddelelsen. 

Det er gratis at deltage i afslutningsreceptionen på projekt Bregnet Sogn - fra oldtid til nutid, og det kræver ingen tilmelding. 


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.