Få den autentiske historie om en ordentlig Bamse

Flemming 'Bamse' Jørgensens enke, Käte Jørgensen, og hans tidligere pladeselskabsdirektør Jens Ove Friis fortæller om den folkekære sanger, musiker, tekstforfatter og komponist på Rønde Bibliotek.

Artiklens øverste billede
Jens Ove Friis, Bamses pladeselskabsdirektør. Fotograf: Martin Dam Kristensen

Syddjurs Bibliotek og Røndeegnens Aftenskole disker 20. marts op med et åbenhjertigt foredrag om den folkekære - i ordets rigtige betydning - sanger Flemming Bamse Jørgensen på biblioteket i Rønde. 

Det er Bamses enke, Käte Jørgensen, og hans tidligere pladeselskabsdirektør, Jens Ove Friis, som giver et indblik i Bamses liv og karriere.

Flemming Bamse Jørgensens pludselige død, 63 år gammel, nytårsnat 2011 af et hjertestop, skabte noget nær landesorg og mindede om, hvor stor en kunstner han var og ikke mindst hans betydning ude i den mindste flække i landet.

Käte Jørgensen, Bamses hustru . Fotograf: Flemming Poulsen


Som den afdøde rockanmelder Torben Bille meget præcist afsluttede sin nekrolog:

»Udover den stemme, der forekommer så udødelig og dansk som rugbrød, sommerpiger, Dannebrog og det fodboldspil (og klubben AGF), der havde hans hjerte, vil Flemming Bamse Jørgensen blive husket som den, der gjorde alt for at få jerntæppet mellem finkultur og folkelighed til at ruste.«

Nu åbner Bamses enke, Käte Jørgensen, og tidligere pladedirektør og nære ven gennem mange år, Jens Ove Friis, for første gang op for kærlige anekdoter og personlige historier fra Bamses liv og karriere.

Käte Jørgensen nåede at kende Bamse i 40 år, og sammen fik de to børn. Hun var gennem alle år ægtemandens sikre og uundværlige anker, og selvom hun kun sjældent var med til de mange koncerter, ventede Käte Jørgensen altid med natmad til en træt Bamse, når han kom hjem fra et spillejob.

Lokale aner

Jens Ove Friis var Bamses pladeselskabsdirektør.

Jens Ove Friis har i en lang årrække i al stilfærdighed boet næsten på toppen af Rønde. Han trådte sine barnesko på en gård i Sjørup ved Nimtofte, havde skolegang på Bauneskolen og kørte med aviser til de mange gårde i området, men en fremtid ved landmandslivet fornemmede han hurtigt ikke skulle være hans livsvej.

En tur på efterskole blev hans åbenbaring og betød en decideret omkalfatring af hans liv. Han erfarede, at »At en helt ny verden muligvis ligger gemt for enden af denne vej,« som CV Jørgensen så smukt synger i outtroen til af 1970’erne bedste danske film ’Mig & Charly’, før en orkanagtig guitarsolo spillet af Finn Gustavsen på det nærmeste flænser lydbilledet og viser nye veje.

Siden 1974 har han være fuldtidsbeskæftiget i musikkens verden – som bagmand. Først med ansættelse og ejerskab i pladebutikker, og fra 1985 til 2021 som repertoirechef og pladeselskabsdirektør i adskillige danske og internationale pladeselskaber. Jens Ove Friis har gennem årene haft ansvaret for indspilning og udgivelse af albums som har solgt mere end 10 millioner albums i Danmark.

Ud over at være chef, har han arbejdet med en lang række danske og internationale artister. Nævnt i flæng Johnny Madsen, Lis Sørensen, Gnags, Lars Lilholt; Jacob Dinesen, Runrig, Andrew Strong og mange flere. 

Flemming Bamse Jørgensen var en af de artister, han havde et meget tæt samarbejde med. Gennem flere år talte de sammen mere eller mindre hver dag. Diskuterede sange, planlagde og indspillede nye albums. 

Efter Flemming Bamse Jørgensens alt for tidlige død, har Jens Ove Friis været ven med og rådgiver for hans efterladte familie. 

Biograffilmen

Spillefilmen om BAMSE har Jens Ove Friis også været inde over sammen med Flemming Bamse Jørgensens familie og Nimbus Film. Meget af manuskriptet er kreeret i hans dagligstue i Rønde.

I filmen bliver Jens Ove Friis’ person spillet af skuespilleren Troels Malling. Hovedrollen som Bamse bliver spillet af Anders W. Bertelsen.

Ved foredraget på biblioteket i Rønde 20. marts klokken 19 giver Käte Jørgensen og Jens Ove Friis et unikt og personligt indblik i Flemming Bamse Jørgensens liv; personlige og karrieremæssige op- og nedture, hverdagen og familielivet, det kreative samarbejde om den stedsegrønne musik og ikke mindst venskabet med og kærligheden til en fantastisk mand.

Der er stadig ledige billetter at få. De kan købes på Syddjurs Biblioteks hjemmeside.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.