Alsidig udstilling Uden titel
Kunstnergruppen Uden titel udstiller både billedkunst, grafik og keramik i Tinggalleriet.
Kunstnergruppen ”Uden titel”, der består af seks personer fra henholdsvis atelieret Barakken og Baghusatelieret og Grafisk værksted i Aarhus, udstiller i Tinggalleriet i Ebeltoft fra 24. maj til 4. juni. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Udstillingen er alsidig og repræsenterer både billedkunst, grafik og keramik.
Merete Bartholdy udstiller sine grafiske billeder, hun er inspireret af bevægelse, fortællinger, lys og skygge og ikke mindst farverne, værkerne er figurative.
Connie Byrsing maler abstrakte landskaber og dyrebilleder, og her spiller farverne også en stor rolle.
Inge Marie Kristensen er inspireret af naturen, specielt naturen i Pirupshvarre, farverne omkring hende er af stor betydning.
Det samme gør sig gældende hos Marianne Helstrup, billederne er inspireret af naturen men med et mere abstrakt udtryk.
Inge Thøgersen maler abstrakt, her får fantasien frit spil, og farverne sprudler og giver genlyd.
Annelise Bugge Lund udstiller keramik, alt fra store vaser til mindre skåle, fantasifulde dyr og kugler.
Fernisering er lørdag 27. maj, hvor man er velkommen til at kigge ind og få et glas vin.
Udstillingen kan ses hver dag i perioden fra 11 – 16.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d
sø