Overskud til ny forrygende Rosenholm Festival

Alt er så småt ved at være klar til efterfølgeren til sidste års rekordfestival.

Artiklens øverste billede
Seneste fem års formand for Rosenholm Festival, Omar Karsbek. Foto: Mogens Greve

De frivillige arrangørers store indsats og publikums forrygende måde at bakke op på skabte sidste år en mindeværdig Rosenholm Festival.

Sponsorerne gav mere, kommunen gav mere og folk kom flere – ovenpå en sur coronatid.

»Sidste år skruede vi meget op for musikbudgettet, og det er i år hævet endnu en tak,« fortæller formand for Rosenholm Festival gennem nu fem år, Omar Karsbek fra Hornslet.

Omar Karsbek er bygningskonstruktør og leder af ejendomscentret i Norddjurs Kommune.

»Siden 2018/19 er musikbudgettet hævet med 100-150.000 kroner. Vi tror på, at god musikkvalitet betaler sig.« 

En del af overskuddet er sammen med ansøgningsbevillinger brugt til indkøb og indretning af nye vogne.

»Jeg tegnede en ny vogn til kassefunktionen, og PGU har indrettet den. De har også indrettet cocktailvogn på en hestetrailer. Den kan også bruges på markedsdage og andre arrangementer.« 

Et generelt efterslæb er således ved at være indhentet 

»Vi er nu godt kørende med materiel.«

Låner i grejbanken

I 2019 søgte festivalen tilskud til vogn og grej ved Elrofonden.

»De ville hellere lave en grejbank, og en fra festivalbestyrelsen kom med i Elros grejbank-bestyrelse.« 

I dag nyder festivalen godt af grejbanken.

»Det er en stor hjælp, at vi i stedet for at leje nu kan låne scene, slush ice-maskine og kaffemaskine med mere« 

Årets festival er Omar Karsbeks tredje ud af fem som formand.

»I de to aflyste coronaår brugte jeg tid på at søge aflysningskompensationer for at begrænse skaderne. Og så skulle jeg snakke med de bookede musikere om at komme året efter – og gøre det samme igen året efter.«

Forandret hovedtelt

I kraft af sit arbejde og kendskab til regler og brandkrav m.m. har det været en naturlig opgave for Omar Karsbek at stå for pladsoversigten.

»Så må andre tage sig af sponsorer, musikbestilling, PR og hjemmeside med mere.« 

I forhold til 2022 er man i år nødt til at dreje hovedteltet af hensyn til at kunne få musikgrejet ind og ud.

»Og det vinklede telt på hovedteltet er fjernet. Der kommer i stedet for et telt parallelt med hovedteltet, og scenen skifter til den ende længst væk fra Tingvej. Alt i alt skal det gerne give flere bedre mulighed for at kunne se mere.«

Flere hjælpere

Der er i år flere hjælpere end tidligere.

»Tidligere skulle man tegne sig for seks timer for at opnå goderne til hjælperne. I år kan du også melde dig for tre timer.« 

Dette års nye kategorier af hjælpere – tre timer, seks timer eller ni timer og derover – opnår forskellige goder for indsatsen.

»På den måde er der lidt mere til Tordenskjolds.«

Tilmeld dig her

Det er en stor hjælp, at Rosenholm Festival nu er kommet med på en digital hjælperplatform udviklet af andre.

»Tidligere brugte vi excel regneark. I dag kan du via rosenholm-festival.dk klikke ind og se vagtplanen – og ønske og tilmelde dig vagter.« GDPR-reglerne gjorde det også nødvendigt at lave ny procedure.

»Den nye platform koster os 10.000 kroner om året, men det er en nødvendig udgift.« 

Under festivalen er Omar Karsbek sikkerhedsansvarlig.

»Det giver også mulighed for at gå rundt og snakke med hjælperne. Og blandt dem er der heldigvis mange tilflyttere. Det er bare så vigtigt for vores fortsatte eksistens, at også tilflyttere tager medejerskab.« 

I skrivende stund er der stadig enkelte ledige vagter, du kan klikke ind og melde dig til.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.