Debat: Ole Bollesen manglende forståelse for Grundlovens ånd er beskæmmende

Af
Per Dalgaard (DF)

Syddjurs Byråd:

"Borgmester i Syddjurs Kommune, Ole Bollesen, ønsker loven om håndtryk ved tildeling af dansk statsborgerskab, sløjfet. Han ønsker, at disse nye danske statsborgere, ikke behøver at give hånd.

Ole Bollesen har ret i en ting, han er ikke ekspert i Grundloven. Det vil undertegnede heller ikke påstå at være, men at loven om håndtryk er et udtryk for at stride mod menneskerettighederne, er helt forkert. Det har jurister i Justitsministeriet fastslået da den blev forelagt.

Det skuffer mig, at Ole Bollesen ikke kan se, at Grundloven i netop sin ånd, er lavet for at bevare danskheden, hylde denne og de leveregler vi her i landet har opbygget gennem hundrede af år.

Det er trist at erfare. Et håndtryk for at få tildelt statsborgerskab, er et for anerkendelse af et land, en institution, en person, eller en organisation. Det er aldeles meget dansk. At man så har fundet en anden S-borgmester fra Lolland, der sammenligner dette krav med, at man så lige så godt kunne danse vals, vidner blot om en fuldstændig grotesk holdning til anstændighed og respekt for Danmark."

Publiceret 13 September 2019 08:30