Ebba Grethe Møgelvang Laursen. Arkivfoto

Ebba Grethe Møgelvang Laursen. Arkivfoto

Debat: Budget 2020 - afsæt penge til et vækstpotentiale-katalog

Af
Ebba Grethe Møgelvang Laursen

lokalformand for Dansk Folkeparti i Syddjurs:

"Lige nu kører Rouletten med feltet budget, derfor giv os penge til et vækstpotentiale-katalog.

Syddjurs Byråd er i gang med at forberede budget 2020. Tovtrækkeriet om pengene er i gang, alt imens administrationsfolkene sidder og regner på kuglerammerne om, hvor hen penge skal overføres.

Nogle gange kan man da godt være stolt af at bo i Syddjurs Kommune. Her fremhæver vi gerne, at vi skal styrke fællesskabet på tværs af alle generationer. For gennemgående kører mange ting på skinner. Men det vigtigste er hvert år, at byrådet sammen med embedsmænd finder frem til et socialt og økonomisk ansvarligt budget.

Jeg kan kun sige, at lige pt. har kommunen en udfordring ved, at der er sket et større kassetræk end man forventede ville være tilfældet her i eftersommeren. Dette forventes de involverede budgetparter at de forholder sig til.

Der skal findes en løsning, og det spændende bliver nok om næste år bliver med en vis form for slankekost i vente.

Syddjurs Kommune i område Vest Rønde- Hornslet- Mørke- i det gamle område Rosenholm Kommune vækster noget mere end i andre dele af kommunen. Her kræver det pasning til børn, skoleudvidelse, nye byggegrunde, flere lejeboliger mv. Det er især tilflytning af børnefamilier, som også er de udgiftstunge borgere, men samtidig er det også de yngre borgere der tjener nogle gode lønninger, og deraf god skattebetaling. Men ingen tvivl om, at den demografiske udvikling i Syddjurs Kommune kræver flere anlægsudgifter.

I den udgiftstunge del har vi også et stigende antal ældre over 65+. Derfor er vi nødt til at tilpasse ældreområdet den stigende befolkning i denne alder. I 2019 er der således indviet ny Demensafdeling på Frejasvænge i Kolind og bygget nyt plejecenter i Rønde. Ligeså vil pleje i eget hjem også stadig væk være en stor del af prioriteringen i budgettet.

Som jeg ser det, så skal der naturligvis være plads i økonomien til, at varetage de ældres velfærd, for det er den generation som har opbygget det samfund, vi har i dag. Jeg ønsker ingen besparelser på ældreområdet.

Vores velfærd bør tilpasses hele spektret fra børn - unge til ældre. For at forbedre kommunens økonomi er det ønskeligt, at vi forsøger at tiltrække endnu flere mindre og mellemstore erhvervs virksomheder, der kan være med til at skabe vækst og arbejdspladser.

Dette kan gøres ved, at kommunens administration er gearet til at modtage henvendelser om egnede lokaler, byggegrunde mv. en sagsbehandlingstid skal være kort, vejen til de øverste ledere og kommunaldirektøren skal være hurtig og nem.

Og potentielle virksomhedsledere skal kunne få fat i kommunaldirektør eller borgmester straks man henvender sig hos kommunen.

Syddjurs Kommune har et område som jeg i mange år har haft øje for. Tirstrup (min mand og jeg har haft eksportfirma i byen) - lige ved siden af lufthavnen. Såfremt vi kunne få skabt en ambition om at vækste i og omkring Tirstrup by og Århus Lufthavn ved bl.a. at sørge for erhvervsgrunde til attraktive priser, kunne vi gennem samarbejde med det eksisterende erhvervsliv, gå forrest og sætte en ny dagsorden for job, service og samarbejde.

Vi har i forvejen gode oplevelsesmuligheder på Djursland ( Ree Park, Skandinavian Dyrepark, Djurs Sommerland) og sørger vi for, at disse ting bliver kendte både nationalt og internationalt har vi et vigtigt bidrag til samskabelse af viden, oplevelser, udvikling, nye erhverv og tiltrækning af både bosætning,

arbejdspladser, investeringer og et markant vækstpotentiale som kan udfolde sig i hele Syddjurs Kommune og omegn.

Vi kan blive brobyggere for et globalt og lokalt udsyn, der har afsæt i det, vi i forvejen kan tilbyde.

Derfor har jeg et personligt ønske om, at man i budget 2020 vil afsætte penge til at undersøge, hvordan vi vækster."

Publiceret 17 September 2019 14:30