Debat: Hørte PUK-udvalget og Adresseavisen mon naboerne?

Af Søren Rasmussen, Lillerupvej 44, Rønde - formand for Grundejerforeningen Lillerup 1:

"Tak fordi Adresseavisen vil røre ved sagen, og tak for jeres fyldige artikkel, men hørte i ikke naboernes forslag?

Byparken er Røndes betændte grønne perle

Naboer reagerer mod planerne om UngeSpot i Byparken i Rønde

Debat: Det duer ikke med et UngeSpot i Rønde Bypark

Distrektsrådet har skudt sig i foden ved at synes, at UngeSpot midt i Byparkens (Rønde, red.) panorama er en god ide.

Vi naboer er ikke tavse og afventende. Arbejdsgruppen har valgt ikke at orientere Grundejerforening og naboer.

Straks vi blev orienteret, foreslog vi PUK udvalget, at anlægget, som i Hornslet, skal ligge på arealerne omkring skolen.

De lod Ole Wolf (afdelingschef Syddjurs Kommune, red.) svare på brevet. Det vil sige ingen svar på det, der blev spurgt om.

Debat: UngeSpot - Det er en ommer, politikere

I mandags gentog adskillige naboer forslaget, og det undrer, at I (Adresseavisen, red.) ikke refererer den del af dialogen.

Debat: Politikerne glimrede ved deres fravær i Byparken

Arealerne ved skolen har langt til naboer, der er toiletfaciliteter, så her kan der festes igennem uden at genere nogen.

Jeg nævnte, at uddannelsesinstitutionerne ved idrætscentret og skolens ældste elever så også kunne bruge Spottet.

Men det handler tilsyneladende ikke om at samle hele ungdomskulturen, men kun om at løse de problemer det giver, at gymnasium og efterskole har alkoholforbud på egne arealer.

Budget 2020: UngeSpots i Rønde og Hornslet ...

De unge svarede ret konkret på den placering ved skolen. Jeg synes, at I skylder at referere deres svar.

De sagde ok til at dele og samles med unge fra andre uddannelsesinstitutioner.

De sagde nej til placeringen på grund af den store afstand fra skolen.

For gymnasieelever bliver det 96 meter længere, for HHX 700 meter kortere.

De sagde nej til placeringen på grund af den store afstand til indkøb.

Her reduceres afstanden med 75 meter. Der er kun 400 meter til Rema.

De sagde nej til placeringen på grund af afstanden til pizzaria.

Jeg tror slet ikke, de kender den del af byen - her er der pizzaria lige ved siden af.

Så nej til at stimulere druk i Byparken og et konkret forslag til bedre placering."

Publiceret 22 June 2020 07:00