Borgmester Ole Bollesen (tv.) tror på, at det planlagte UngeSpot i Byparken vil blive et aktiv og løse nogle af de nuværende problemer med støj og druk. Det tror Pia Marcussen og Eydfinn Heinesen, naboer til Byparken, og flere med dem til gengæld ikke. Foto: Lars Norman Thomsen

Borgmester Ole Bollesen (tv.) tror på, at det planlagte UngeSpot i Byparken vil blive et aktiv og løse nogle af de nuværende problemer med støj og druk. Det tror Pia Marcussen og Eydfinn Heinesen, naboer til Byparken, og flere med dem til gengæld ikke. Foto: Lars Norman Thomsen

Debat: Lydniveauet på en sommerdag i Byparken

Eydfinn Heinesen, nabo til Byparken og Pia Marcussen, nabo til Byparken:

Åbent brev til Syddjurs Byråd:

"Kære politikere i Syddjurs Byråd

Efter anmodning fra Michael Stegger Jensen (Socialdemokratiet, red.), fremsendes vedlagt de tre lydfiler, som der henvises til i det tilsendte referat fra mødet med Riber Hog Anthonsen (Venstre, red.) og Kristine Bille (SF, red.). Jeg vil foreslå, at I lytter til de tre lydfiler og samtidig læser uddraget fra referatet nedenfor. Og når I lytter til lydfilerne, vil jeg endvidere foreslå, at I forestiller jer, at det var jer, som var naboer til Byparken i Rønde.

Som det fremgår, starter lydniveauet relativt moderat (dog meget generende) for at udvikle sig relativt voldsomt i løbet af dagen og sidst på aftenen/natten. Og dette er desværre et typisk billede af, hvordan en god sommerdag kan udvikle sig i Rønde Bypark med stort alkoholindtag, høj musik og råben.

Læs også: Naboer reagerer mod planerne om UngeSpot i Byparken i Rønde

Uddrag fra referat fra møde den 29. juni 2020:

1. Klokken er 15 torsdag eftermiddag. Der er ca. 20 unge foran flagstangen. De hygger sig med lidt øl og sager. Som tiden går, bliver de mere og mere højlydt, som også hænger sammen med store mængder alkohol. (LYDFIL 1)

2. Kl 19 skruer de lidt op for musikken, samtidig med, at der kommer flere unge til. Nogen opholder sig på amfiscenen. (LYDFIL 2)

3. På Lillerupvej bliver der parkeret to meget store biler, hvorfra 4 karseklippede personer går ind i skoven... Når klokken bliver 22, er der ekstrem megen larm, råben og skrigen, som generer naboerne voldsomt meget. (LYDFIL 3)"

Note: Lokalavisen kan ikke få tilladelse til at uploade de tre lydfiler på Facebook, red.

Publiceret 08 August 2020 11:45