Claus Wistoft (V). Arkivfoto

Claus Wistoft (V). Arkivfoto

Debat: Erling Mikkelsen - du kløjs i de faktuelle kendsgerninger

Claus Wistoft (V), Syddjurs Byråd:

"Kære Erling

Hvis jeg er fætter til Lars Løkke - må du da være søn af Anker Jørgensen, da din tilgang til styring af en kommune leder tanker hen på AJ-regeringens styring af Danmark.

Læs også: Claus Wistofts narrativer om Wistoft

Men det er egentlig ikke for at være sjov, at jeg svarer på din kritik (i seneste udgave af Adresseavisen, red.) - det indeholder simpelthen en række fejlagtige oplysninger, hvilket skuffer mig og er useriøst.

Budget 2018 indholdt anlæg for 127 mio. kroner - og ikke 298 mio. kroner, som du skriver, og det kan du slå op på side 8 i budgethæfte 2018. Dernæst følger der faktisk ofte lavere driftsomkostninger med en del anlæg, men det er i småtingsafdelingen.

Læs også: Wistoft: Stort borgerligt valgforbund helt naturligt

Budget 2018 hang fint sammen, og dine partifæller var med til at beslutte det - det var styringen af det der gik galt.

Hvorfor kom der ikke forslag i Økonomiudvalget ? - Der fremkom netop forslag fra det flertal i økonomiudvalget som indstillede til byrådet ikke at give tillægsbevillinger til driften - men derimod sætte et genopretningsarbejde i gang allerede i november 2018. Byrådet nedstemte Økonomiudvalget, og genopretningen måtte derfor vente til foråret 2020, og derfor er det gået så galt.

Læs også: Økonomisk overblik: Syddjurs økonomien – kurs mod afgrunden igen?

Er det gift for medarbejdertilfredsheden at genåbne et budget i en folkeskole, en børnehave, et ældrecenter eller anden aftaleenhed i en kommune - det kan du bande på at det er.

Det er da fuldstændig uomtvisteligt, at Syddjurs Kommunes økonomistyring er gået mindre godt, når Socialdemokratiet har haft ansvaret herfor - det tror jeg selv de fleste socialdemokrater kan se - sikkert også dig.

Læs også: Analyse - Budget 2020: Politisk infight i vente på byrådsmøde

Jeg er med på, at angreb er det bedste forsvar, men det skal være med korrekte oplysninger, og det er dit angreb ikke."

Publiceret 22 August 2020 11:00