Flemming Kattrup. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Flemming Kattrup. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Debat: Hvad i alverden har en Peter Brostrøm og Naturstyrelsen at gøre på Helgenæs?

Af
Flemming Kattrup

Strands Havvej 18

Knebel:

"Helgenæs er ikke engang med i Nationalparkens område, hvor Peter Brostrøm og Naturstyrelsen huserer med egne afgørelser.

Se bare på deres tilladelse og velsignelse til ødelæggelse af Kalø Slotskro og Kalø Slotsruin, hvor igen en Peter. Brostrøm har spillet afgørende ind.

Et fromt ønske er, at han var blevet som kontorchef i Naturstyrelsen i København i sin tid.

Det er, som om de to kører parløb med Enhedslisten og konkurrerer om at omdanne hele Danmark til naturparker og indhegnede vildtreservater.

Simpelthen utilstedeligt, at deres køer skal dominere på halvøen, og når vi læser om, at det måske koster menneskeliv, må der siges stop per omgående eller retssager indledes.

Nu har Helgenæs og dens strande kunnet klare sig alle årtier uden behov for, at store arealer indhegnes med en skør idé om, at én eller anden blomsterart skal holdes nede.

Lad nu den natur, der er, forblive til folkets glæde, og så må Peter Brostrøms køer overlades til det i forvejen hårdt trængte landbrug.

Netop ”STYRELSEN” af vor natur skal ikke udvikle sig til enevældigt at styres af sådanne personager, institution og et enkelt parti på venstrefløjen."

Publiceret 02 October 2020 21:30