Vinni Kjærgaard Jørgensen. Arkivfoto

Vinni Kjærgaard Jørgensen. Arkivfoto

Uvidenhed eller ondskab?

Af Vinni Kjærgaard Jørgensen, Kirkestræde 8, 8543 Hornslet:

DEBAT "Kære Borgmester Ole Bollesen og Kirstine Bille, udvalgsformand for skoletilbud til handicappede børn, behandlingstilbud til handicappede børn og Lov om social service udvalgsformand for handicappede børn.

Jeg syntes egentligt, jeg havde udtalt mig sobert efter en gåtur med Borgmesteren i Pindstrup by. Egentlig burde jeg nok have givet Borgmesteren en ordentlig opsang, efter han på turen kunne konstatere, at der ikke kommer flere børn til Pindstrup med den begrundelse – og den begrundelse alene – at transporten fra hjemmet til Pindstrupskolen er for dyr. Og med den begrundelse finder Borgmesteren det rimeligt, at børn med handicap ikke skal have et specialtilbud, men skal på den lokale skole. Altså fordi transporten er for dyr.

Landsforeningen Autisme (personer højere i hierarkiet end jeg) har forsøgt sig med ’Book din Borgmester’ knap. Den knap virker helt åbenlys ikke for alle. Alt det blev til var en mailudveksling med en kontorelev, som havde mange undskyldninger for, hvorfor du ikke ville mødes.

Kirstine Bille kører stadig derudaf med sætningen ’Det er i hvert fald godt nok’ og ’det er ikke det jeg hører fra forvaltningen’ – hvis man da er så heldig, man kan få hende i tale, hvilket har været noget nær umuligt i hendes tid på ovennævnte post. At undersøge en sag selv, det finder du ikke vigtigt. Det er ikke din opgave. Det må være nok at spørge forvaltningen. Med en forvaltning som praktisk talt er smuldret under dig, har det nok ikke været den bedste strategi.

Men kære Borgmester og udvalgsformand - DER ER IKKE NOGET DER ER GODT NOK for handicappede børn i Syddjurs Kommune, hvilket jeg vil redegøre for i dette lange indlæg. Langt, fordi der er MEGET, der ikke er godt nok. Faktisk er der så meget skidt, at jeg ikke kan nå omkring alt i dette indlæg.

I 2007 fik vi en ny kommunalreform. I den reform indgik det, at hele specialhandicapområdet overgik fra Amterne til de 98 nye kommuner. Med denne aftale fik kommunerne en stor pose penge ÅRLIGT for at varetage denne opgave. Dette gennem det vi kalder bloktilskud. Mange kritiserede, at disse penge bliver udbetalt gennem bloktilskud, idet de frygtede pengene ikke ville blive brugt på handicappede, fordi det ikke er gennemskueligt for almindelige mennesker, hvor mange penge hver kommune får, og fordi pengene ikke er øremærket handicapområdet. Selv har jeg gentagne gange siden 2013 spurgt, hvor mange penge Syddjurs får. I har aldrig villet svare mig.

Hvad er der sket af ændringer siden Syddjurs Kommune overtog ansvaret for hele børnehandicapområdet i 2007? Her kommer nogle af de forringelser, der er indført i Syddjurs:

- Specialpædagogisk team, som sættes på små børn med mistanke om diagnose og sættes på som ekstra støtteperson i børnehaven er næsten tilintetgjort

- PPR’s leder og dagtilbudschefen var ledere på lige fod med skolechefen – nu er de begge under skolechefen. For PPR har det haft katastrofale konsekvenser. Uvildigheden er borte. Der er indført forringelser i form af, at en PPR medarbejder ikke længere må udtale sig om, hvad de tænker er det bedste tilbud for barnet. Det er også PPR, der sidder med magten over om et barn skal til udredning på Børnepsyk. Og efter posten er lagt under skolechefen, opleves det af forældre som betydeligt sværere, at få børn henvist til Børnepsyk. I mange kommuner er der loft over, hvor mange A-diagnoser (autisme og ADHD) man må visitere videre til børnepsyk. Dette fordi - hvis barnet ingen påvist diagnose har, så er kommunen ikke forpligtet til at give særlig støtte i skolen. Hermed kan vi ikke engang tale om inklusion – for det kræver en diagnose. Indtil nu har der været en smutvej – nemlig at blive henvist til børnepsyk. Via egen læge. Men det har de fleste Regioner nu lukket af for, fordi det kræver stadig, at PPR laver en såkaldt PPV på barnet, og der er store problemer i det samarbejde mellem PPR og Regionerne, idet det har vist sig at PPR i mange kommuner enten nægter at lave PPV’en eller sylter den. Med andre ord – funktionen PPR fungerer langt fra optimalt for det handicappede barn.

- Tidligere havde Amterne ’den udførende magt’ og kommunerne ’den økonomiske magt’. Dvs. at kommunen ikke kunne bestemme noget på specialskoler og bosteder mm. I dag har kommunerne også magten, og hvis en leder ikke gør, som kommunen siger, fyres han/hun. Dette har medført en alvorlig forringelse af såvel specialskoletilbud som bosteder, idet det er personer i forvaltningen uden de rette specialpædagogiske kompetencer, som har beslutningsmagten over, hvad der skal ske på skoler og bosteder.

- Hvis et barn er så heldig at komme gennem nåleøjet og få en diagnose, så er helvede stadig løs, fordi det ikke udløser den nødvendige hjælp:

- Børnepsyk må ikke længere udtale sig om, hvilken hjælp de finder bedst egnet. Herunder hvilket skoletilbud de finder bedst egnet.

- Regionerne har nu kun ansvaret for at give en diagnose. Alt efterfølgende information og behandling er overgået til kommunerne. Tidligere fik man en ’Start/Info- pakke’ på børnepsyk. Pakken bestod af en psyko-edukations pakke i form af 2-3 dages undervisning på børnepsyk og efterfølgende fik man 5 gange i en netværksgruppe med ligestillede forældre med en psykolog fra Børnepsyk. tilknyttet. Ligeledes fik man et forløb med en pædagog fra Psyk., som kom i hjemmet et par gange før forløbet på Psyk. og efterfølgende et rådgivningsforløb i hjemmet op til 5 gange. En socialrådgiver fra Syddjurs skal tilknyttes familien og deltage i udskrivningsmøde fra Psyk. Herefter er det lovpligtigt, at socialrådgiveren oplyser familien om muligheder for hjælp og rettigheder ifølge Lov om social service. I Syddjurs er der forældre, der har oplevet, at de ikke kunne få tilknyttet en socialrådgiver, ikke fik oplyst muligheder for hjælp og rettigheder ifølge Lov om social service, fik at vide de kunne læse om deres barn’s diagnoser på internettet. Når forældrene oplyste socialrådgiveren om rettigheder, fik de at vide, at det gjaldt ikke for dem etc.

- Inklusion i folkeskolen er blevet normen i Syddjurs. Der foretages ikke en individuel vurdering, som loven tilskriver, men ALLE børn med en diagnose i hånden bliver i praksis visiteret til inklusion. Så er det op til den enkelte forældre at kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne, hvis de ønsker det anderledes. De børn, hvis forældre ikke har ressourcerne til denne enorme kamp, er magtesløse.

- De børn som får alvorlige belastningsreaktioner og heraf overbygning på deres diagnoser fik tidligere behandling på Psyk. Men al behandling er nu overgået til kommunerne. I psykiatrien er der psykiatere, læger og psykologer ansat. I Syddjurs bliver de behandlet af en familiebehandler – ofte en socialrådgiver- hvis de er så heldige at få behandling. Kære læser forestil dig, hvis vi behandlede hjertebørn på samme måde. Altså at de ikke blev tilset af læger på sygehus, men blev erstattet af en socialrådgiver så gav ’gode råd’.

- I 2013 besluttede daværende Borgmester Kirstine Bille og hendes spindoktor Claus Wistoft, at nu gad de ikke betale overpris for specialskoletilbud mere. Altså de gad ikke betale den pris, der havde været standard på specialskoleområdet i ca. 20 år. Det kunne de gøre bedre og billigere selv. Derfor hev de børn hjem fra gode skoler i andre kommuner og placerede dem på Pindstrup i et tilbud til under den halve pris. I 2010 var der på Pindstrup som standard 4-5 børn, 2 lærere og 2 pædagoger i hver gruppe. I 2020 er der i snit ca. 9-10 børn, 2 lærere og 2 pædagoger i hver gruppe. Lærere og pædagoger gør et helt fænomenalt stort og effektivt arbejde for at holde Pindstrup kørende. Det behøver man ikke være professor for at se med de forringelser jeg nævner.

- Et par år senere gad de samme personer slet ikke betale for skoletilbud på Pindstrup mere. Nej, det måtte folkeskolerne selv betale, hvis de ikke kunne leve op til rollen som specialuddannet specialpædagoger for børn med psykiske handicaps på folkeskolerne. Altså skal en folkeskole hive kr. 300.000 ud af deres budget, hvis de vil have et barn på specialskole. I skrivende stund sidder jeg så og undrer mig over, hvor alle de penge, I får årligt via bloktilskud for at håndtere handicapområdet forsvinder hen? I tilfældet i dette afsnit fodrer I jo hunden med dens egen hale og har hermed ingen udgifter.

- Før 2007 havde vi aldrig hørt om skolevægring. 75.000 børn går i dag ikke i skole i Danmark. 1 ud af 3 børn med autisme går slet ikke i skole. En hel generation af børn er tabt grundet dårlige skoletilbud, som ikke kan stille de rette rammer til rådighed. Rammer som I - OB og KB - har ansvaret for. Men først vil I ikke betale beløbet, det har kostet i 20 år, så vil I kun betale halv pris, så vil I slet ikke betale den halve skolepris, men synes at den kan folkeskolerne betale, og nu vil I ikke betale transporten.

- Intelligente børn med autisme får end ikke en afgangseksamen i Dansk og Matematik. Efter Pindstrup/folkeskolen har I stadig ikke fået oprettet tilbud, som griber disse børn efter den massive kommunale omsorgssvigt på skoleområdet for handicappede børn.

- Til gengæld har I pusset socialforvaltningen på disse børn og familier. I gider nemlig heller ikke at betale Tabt arbejdsfortjeneste til de handicappede børn, som er blevet meget syge af jeres knap så geniale system. Børnene er jo forældrenes ansvar, som I så flot skriver i jeres debatindlæg. Jagten på disse familier er så heftigt, at forældrene også bliver syge. Nogle forældre udvikler varige diagnoser i mødet med forvaltningen. Det har jeg personligt skrevet til jer begge om utallige gange og har sågar en grim båndoptagelse som bevis. Men det har ikke jeres interesse. For det er ikke det i hører fra forvaltningen. En familie-/socialforvaltning, som med Direktør Jørgen Andersens afgang til årsskiftet, ikke har en eneste chef, som har været i den afdeling i et år. Der er dog ikke nogen, der er fyret grundet manglende god forvaltningsskik (som jeg har leveret jer utallige eksempler på) - nej de er udelukkende blevet gået, fordi de ikke har sparet nok penge på udsatte og handicappede.

- Seneste nye ide er at tvangsfjerne børn med autisme, fordi det er billigere for kommunen end at yde dem den nødvendige hjælp. Her har Mette Frederiksen hjulpet godt til med 75 procent refusion fra staten på en tvangsanbringelse. Hermed er det reelt ofte billigere at tvangsanbringe et autistisk barn hos en billig plejefamilie uden viden om autisme end at yde støtte og hjælp til barnet hjemme i trygge rammer hos mor og far.

- I skriver: ’ Vi forstår heller ikke ønsket om, at staten skal overtage området. Skulle personalet pludselig blive bedre kvalificeret af at være statsansat? Set fra både forældrenes og fra børnenes synspunkt må det vel være bedre at være tæt på den ansvarlige kommune og på de ansvarlige politikere – nemlig Syddjurs Byråd.’ Det tror jeg stadig ikke I har lyst til at forstå efter mit svar her. Thi, hvor ville I finde alle de penge I trækker ud af dette område til tant ag fjas, hvis området – og pengene – blev flyttet til Staten? Vi taler om mere end 100 mio. i har besparet området siden 2007 plus de tilbageværende udgifter. Mit håb er til gengæld at borgerne i Syddjurs har forstået budskabet og husker det til valget næste år.

- Hvis området virkelig er så dyrt for Syddjurs kommune, hvorfor slipper I det så ikke glædeligt til Staten?

- Slutteligt må jeg slå fast: Personalet på Pindstrup er fantastisk. Kompetencer på det specialiserede handicappolitiske område i Byråd og FORVALTNING er forbavsende små. Eller rettere det håber jeg da, for ellers er det jo ikke bare uvidende mennesker - men uhyre onde mennesker i stedet.

I siger, at forældre skal tage ansvar for deres børn.

Løfter I jeres ansvar ifølge gældende lovgivning?

Må jeg anbefale ORDENTLIGHED fremadrettet."

Publiceret 06 November 2020 23:00