Venstres tidligere byrådskandidat Steen Møller, Ebeltoft, forstår ikke, hvorfor syv ud af otte socialdemokrater i byrådet stemte ja sammen med resten af venstrefløjen til at tage imod flygtninge fra Moria-lejren i Grækenland (under forudsætning af, at regeringen og et flertal i Folketinget anbefaler det). Foto: Lars Norman Thomsen

Venstres tidligere byrådskandidat Steen Møller, Ebeltoft, forstår ikke, hvorfor syv ud af otte socialdemokrater i byrådet stemte ja sammen med resten af venstrefløjen til at tage imod flygtninge fra Moria-lejren i Grækenland (under forudsætning af, at regeringen og et flertal i Folketinget anbefaler det). Foto: Lars Norman Thomsen

Debat: Flere flygtninge og muslimer til Syddjurs?

Af Steen Møller, Strandgårdshøj 21, 8400 Ebeltoft:

"Et snævert flertal bestående af Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet (minus Christian Haubuf) vedtog på byrådsmødet 28. oktober 2020 på kommunens vegne at tage imod flygtninge fra Moria-lejren i Grækenland. At det socialistiske sammenrend på venstrefløjen ikke bakker op om Danmarks flygtningepolitik kan ikke undre, men hvorfor i alverden hopper Socialdemokratiet med på den galej med ønske om flere fattigdomsflygtninge og uintegrerbare muslimer, selv om vi allerede nu er ved at kløjs i dem vi allerede har?

Læs også: Kommentar: Søren Ulrik Thomsen og Syddjurs Byråd

Det er givetvis først og fremmest børnene, som godhedsindustrien tænker på, men problemet er jo, at med børnene følger retskrav fra deres ofte fundamentalistiske og fanatiske forældre om familiesammenføring og heraf følgende krav om enorme udgifter til forsørgelse og social uro. At de selv brænder Moria-flygtningelejren ned, bør vel heller ikke være adgangsbilletten til det forjættede Europa, hvilket tillige også ville kunne få endnu flere til at prøve lykken over Middelhavet. Mange af flygtningene medbringer en tilbagestående middelalderlig kultur baseret på koranens religiøse sociale levemåde og det dysfunktionelle kalifat, som de flygtede fra, men som de nu ønsker at påtvinge os andre. Ikke engang nogle små sjove tegninger kan vi have i fred i vores eget land uden trusler om død og ødelæggelse.

Læs også: Forslag: Syddjurs tilbyder at tage imod flygtninge fra Moria

Se blot hvad der lige nu sker i Frankrig og Østrig og rundt omkring i verden, når muslimerne bliver mange nok, og 'fredens religion' tager over – og vi har sikkert meget mere til gode. Så længe vi har rigeligt at gøre med at 'fordøje' problemerne med de mange flygtninge, som allerede er kommet, er det heller ikke ligefrem et folkekrav fra danskernes side om igen at slå porten op på vid gab – så fra nu af bør hjælpen til flygtninge under alle omstændigheder ske i nærområdet i stedet for at puste til ilden. Alene Erdogan i Tyrkiet står for øvrigt allerede klar til at sende flere millioner flygtninge af sted mod Europa, hvilket selvsagt vil være en katastrofe.

Læs også: Debat: Socialdemokraterne i Syddjurs Byråd går imod deres egen regering

Det forekommer ubegribeligt, når et rødt flertal i Syddjurs nu vil gå i rette med Danmarks flygtningepolitik, hvilket de absolut intet har at gøre med, og det er vist heller ikke det, som borgerne i Syddjurs har valgt dem til. Jeg vil foreslå, at venstre side af byrådet koncentrerer sig om at få styr på kommunens økonomi i stedet for at spilde tiden med formålsløs symbolpolitik uden realisme og gang på jord. Hvorfor kommer jeg også umiddelbart til at tænke på Peder Laales gamle ordsprog: ”Mus fjærter ej som Hest, uden Røfven revner”?"

Publiceret 07 November 2020 17:10