Tommy Bøgehøj (C). Arkivfoto

Tommy Bøgehøj (C). Arkivfoto

Debat: Jespers Ydes forvanskning af fakta

Tommy Bøgehøj (C), Syddjurs Byråd:

"Under genåbningen af Budget 2020 blev der indført en række hårde økonomiske tiltag for skoler, ældre, erhverv etc.

Læs også: Debat: Lad os få gang i den grønne omstilling i stedet at udbrede myter om byggesagsgebyrer

Nogle blev igangsat med det samme i 2020 og andre til indførelse i 2021 i den forhåbning, at kommunen, hvis den fik tilført midler i udligningsreformen, så kunne trække dem tilbage igen. Da midlerne fra udligningsreformen kom, blev der i Budget 2021 tilbageført en del af de besparelser der var indlagt, og her arbejdede Konservative sammen med hele blå blok for at stoppe byggesagsgebyrerne, så de aldrig ville være trådt i kraft.

Den største modstander af dette var Jesper Yde Knudsen fra Enhedslisten, som fik det røde flertal overbevist om at gøre byggesagsgebyrerne permanente - til stor skade for kommunens erhvervsudvikling, og dette var en af de primære årsager til, at Konservative ikke er en del af Budget 2021, hvilket Jesper Yde Knudsen ganske er klar over, da han deltog i forhandlingerne.

Læs også: Debat: Kære Syddjurs Kommune - jeg savner en plan

Med håbet om at det kommende kommunalvalg vil tilsikre en mere erhvervsvenlig politik og gerne indeholdende en grøn omstilling, men den er Jesper Yde Knudsen med sin erhvervspolitik med til at bremse, det er ikke nok at råbe grønt op i vinden."

Publiceret 14 January 2021 21:00