Niels Gyldenlund Mikkelsen (S). Foto: Lars Norman Thomsen

Niels Gyldenlund Mikkelsen (S). Foto: Lars Norman Thomsen

Debat: Erhvervslivet i Syddjurs har det bedst under en socialdemokratisk borgmester

Af Niels Gyldenlund Mikkelsen og Michael Stegger Jensen, hhv. medlem af Udvalget for Erhverv og beskæftigelse og borgmesterkandidat, Socialdemokratiet:

"Dansk Industri (DI), der er Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening, laver hvert år en analyse over erhvervsklimaet i landets 98 kommuner. Her stiller de deres medlemmer - arbejdsgiverne - en række spørgsmål, som omhandler deres kommunes håndtering af fx uddannelse, levering af arbejdskraft og infrastruktur.

Læs mere: Debat: Der er grænser for vækst - kritik af Kommuneplan20

Selvom nogle af spørgsmålene kan siges at have en politisk værdiladning – er det fx positivt at udlicitere ældrepleje eller ej, hvortil DI svarer ja – er langt de fleste klare, objektive vurderinger af status for erhvervslivets forhold og udviklingsmuligheder.

Læs mere: Vær med til at tænde op under et grønt Djursland

Michael Stegger Jensen (S), borgmesterkandidat for Socialdemokratiet til KV21. Foto: Lars Norman Thomsen

Michael Stegger Jensen (S), borgmesterkandidat for Socialdemokratiet til KV21. Foto: Lars Norman Thomsen

Syddjurs Kommune har i årene 2010-2018 befundet sig blandt de nederste 20, men i den nuværende byrådsperiode har vi taget et flot spring opad til midterfeltet som nr. 42 i 2019 og en placering som nr. 48 i 2020. Det er et bemærkelsesværdigt spring og flot, at vi fastholder positionen – og det er både hele udvalgets, byrådets, forvaltningens og i særdeleshed vores medarbejderes fortjeneste.

Som socialdemokrater tror vi på, at den gode dialog står i centrum af alt. Om det er mellem socialrådgiver og ledig; mellem lærer og elev eller mellem politiker og virksomhedsejer. Derfor håber vi på, at erhvervslivet fortsat vil tage imod vores invitationer – når vi engang for alvor må indbyde til nytårskure og større møder igen – og aldrig vil tøve med at komme med konstruktiv kritik af vores erhvervsklima. Vi er sikre på, at vi sammen kan gøre det endnu bedre for os alle – arbejdsgivere, arbejdere og borgere. Det er vi særligt opmærksomme på, da virksomhederne her tilsyneladende har oplevet et stort fald i netop dialogen med kommunen i det forgangne år.

Læs mere: Tommy Bøgehøj: “Jeg efterlyser kommerciel forståelse”

Vi er også opmærksomme på infrastrukturen i kommunens yderområder, så logistik blive mere sikker og pendlertid kortere.

Vi lægger desuden mærke til, at ud af de 69 respondenter, der repræsenterer over 1300 medarbejdere, har ikke én nævnt for høje skatter og afgifter som hverken den største eller næststørste udfordring for erhvervslivet i Syddjurs. Socialdemokratiet i Syddjurs ønsker ikke at sætte skatten op, men vi tror på, at vi kan få noget godt ud af de midler, vi har i dag og ser besvarelserne som et signal om, at erhvervslivet mener det samme."

Publiceret 24 January 2021 22:00