Kim Lykke Jensen (SF). Arkivfoto

Kim Lykke Jensen (SF). Arkivfoto

Debat: Hvordan kan dialog og indflydelse være en narresut, Flemming Kattrup?

Af Kim Lykke Jensen (SF), Syddjurs Byråd, formand Udvalget for natur, teknik og miljø:

"Kære Flemming Kattrup

Du har i de seneste dage skrevet to debatindlæg med henvisninger til mine udtalelser i forbindelse med en artikel i Lokalavisen vedr. naturen i Mols Bjerge.

Læs mere: Debat: Svigter kommunen sin tilsynspligt, når det gælder borgernes liv?

I dit første indlæg kalder du initiativet om et årligt stormøde for alle borgere med interesse i området og ønskerne om en øget dialog og samspil med lokalområdet for en narresut. Jeg har svært ved at forstå det negative i en udstrakt hånd fra det nyetablerede samarbejdsforum, men det er nok bare mig.

Læs mere: Mols og Helgenæs: Forsøg på at skabe plads til både natur og naturelskere

Læs mere: Mols og Helgenæs: 'Dilemma om benyttelse kontra beskyttelse'

I dit andet indlæg beskriver du mine udtalelser for aldeles uvedkommende i forhold til en konkret sag om en ulykke på Helgenæs. Det kan jeg sådan set godt forstå, for det er overhovedet ikke det, som jeg har udtalt mig om. Jeg har udtalt mig generelt om naturpleje kontra adgang på baggrund af en artikel om arbejdsgruppen Tilgængelig Natur.

Læs mere: Debat: Dialog med Naturstyrelsen & Co. er en narresut, Kim Lykke Jensen

Imidlertid anerkender jeg det forhold, at kommunen har tilsynsmyndigheden på statens arealer – og i den forbindelse har jeg fuld tillid til, at den foregår på betryggende vis. Det er soleklart, at naturen skal tilgodeses mest muligt i området, men der skal også være plads til brugerne. I forhold til den konkrete sag er det klart, at den gør indtryk.

I mine udtalelser har jeg ganske rigtigt udtrykt en beundring for den naturtilstand, som det har lykkedes Molslaboratoriet at skabe.

Vanen tro prøver du på beklikke afsenderens troværdighed ved at postulere, at de rosende ord må skyldes nære bekendtskaber mellem mig og Molslaboratoriet. Heller ikke den konspirationsteori har hold i virkeligheden.

Jeg har til gengæld intet imod at rose gode initiativer."

Publiceret 01 February 2021 12:45