Flemming Kattrup. Foto: Lars Norman Thomsen

Flemming Kattrup. Foto: Lars Norman Thomsen

Debat: Syddjurs Kommunes forvaltning nægter at gøre noget ved det livsfarlige område ved Sletterhage

Af Flemming Kattrup, Strands Havvej 18, Knebel:

"Man HAR selvfølgelig tilsynspligt, med skubber den over til Naturstyrelsen selv og udtaler, at man skal klage hertil, for man har sørme ”læst sig til”, at denne som ligeledes politiet 'har tilsynspligt'.

Læs mere: Mols og Helgenæs: Forsøg på at skabe plads til både natur og naturelskere

Læs mere: Mols og Helgenæs: 'Dilemma om benyttelse kontra beskyttelse'

Hvad er det for en dårlig undskyldning at komme med for ikke og ansvarsbevidst at beskytte egne borgere?

Den for borgerne og brugerne stadige livsfarlige situation ved Lushage, hvor en kvinde (kvindens navn er redaktionen bekendt, red.) nær havde mistet livet 16. september sidste år, vil man ansvarsfrasigende altså blot skubbe sorteper videre uden at hjælpe til med, at dette ikke – måske allerede om nogle dage – sker igen.

Læs mere: Debat: Dialog med Naturstyrelsen & Co. er en narresut, Kim Lykke Jensen

Jo, for man henviser til, at man da har en udmærket dialog med Naturstyrelsen, og så sandelig har fået udrettet, at der er kommet 'PÅ EGET ANSVAR'-skilte' op. De såkaldte dialoger har vist været hyggeligt kaffeslapperi-snak.

Læs mere: Debat: Naturstyrelsen plastrer Danmark til med hegn

Hvor langt kan vi komme ud i rystende kommunalt kontornusseri og bureaukrati? Her med borgernes store risiko for at miste livet på et, som sagt, Syddjurs Kommune-område.

Læs mere: Debat: Hvad i alverden har en Peter Brostrøm og Naturstyrelsen at gøre på Helgenæs?

Rystende, at man her bare læner sig tilbage og finder på alle tænkelige undskyldninger for ikke at intervenere.

Situationen har på stærk kritisabelt vis ikke ændret sig en tøddel, idet passage med hunde i snor stadig er tilladt.

Og netop dette med en hund i snor forårsagede, at de aggressive kvier alligevel gik amok og jagede en turist ud i vandet til knæene, hvorfor hunden nødvendigvis blev sluppet fri for ikke at drukne. Hvorefter kvierne fortsatte den vilde jagt og nær havde slået kvinden ihjel.

Hvad skulle manden da ellers ha’ gjort? Og hvad i alverden har 'græssende kvier' at gøre på en offentlig og total græsfri strandbred? - Gallimatias fra Naturstyrelsen."

Publiceret 12 February 2021 16:00