Debat: Forslag til Lokalplan 436 Egsmarklund og kommuneplantillæg 02 bør tages af bordet 

Af Jeppe Hansen, Skelhøjevej 17, 8400 Ebeltoft:

"De politiske forhandlinger om ændring af byrådets beslutning er ikke for politiske ignoranter!

Læs mere:Lokalplanforslag ved Egsmarklund: Afstemning på højdramatisk digitalt byrådsmøde ikke for politiske ignoranter

I Lars Normans Thomsens artikel i Ebeltoft Folketidende den 5. februar, 2021 beskrives en tumultagtig politisk proces på det seneste byrådsmøde under behandling af forslag om at sende lokalplan 436 vedrørende et nyt boligområde ved Egsmarklund i offentlig høring.

Læs mere: Egsmarklund: DN går efter at få lokalplanen puttet i skrotposen

Den politiske proces er ganske vist i sig selv absurd teater, men hovedproblemet er et helt andet; nemlig hvordan byrådets og de enkelte byrådsmedlemmers ignorance udarter sig i relation til kommunens forvaltningsmedarbejdere, forvaltningsloven og forvaltning af kommunens resurser.

Sagens kerne er nemlig grundlagt tilbage i 2016, da Kommunens tidligere politiske ledelse besluttede at inddrage et "Perspektivområde" ved Egsmarklund til boligformål og derved underkendte sine faglige medarbejderes vurderinger og anbefaling i relation til udpegning af matrikel nr. 5 a Egsmark til rammeområde til boligformål i kommuneplan 2016.

En beslutning som gik stik imod forvaltningens indstilling, der begrundes i et særdeles kvalificeret 6 siders notat fra Plan- og Udvikling af 28.04. 14, sagsnr. 14/6629.

I notatet redegøres for en række væsentlige forhold vedrørende perspektivområdets planmæssige status i forhold til kommuneplanen og den tilknyttede lovgivning, det fremtidige behov for byggegrunde, forhold til landskabskarakterplaner, naturtyper og arter beskyttet jf. Naturfredningsloven, skovbyggelinjen, vandindvindingsopland, problemer med vejadgang, trafikstøj samt stor risiko for klimabetingede oversvømmelser i store dele af de vandlidende arealer og moseområder.

Forvaltningens konklusion er da også klokkeklar: " Plan - og udvikling kan på baggrund af ovenstående ikke anbefale, at der igangsættes en planlægning for et nyt boligområde på matr. Nr. 5 a Egsmark By, Dråby".

Hertil kommer, at Planstyrelsen i forbindelse med revision af kommuneplanen havde pålagt kommunen at reducere arealudlægningen til boligformål fordi der. Jf. Planstyrelsen, i forhold til den forventede befolkningsudvikling allerede var udlagt for store arealer til boligformål.

Det fremgår desuden af miljøvurdering af kommuneplan 2016, at rammeområde, benævnt 1.1.B32 Egsmark, ligesom enkelte andre rammeområder er opført i den kategori som afføder væsentlige konflikter specifikt mange arealkonflikter, hvilket indebærer, at detailplanlægningen skal indpasses og godkendes af de" kompetente " myndigheder Syddjurs Kommune og Naturstyrelsen og der stilles konkrete vilkår til etableringsfasen m.v.

Det kan derfor undre, at den daværende politiske ledelse, stik mod de faglige anbefalinger og pålæg, valgte at opprioritere området ved Egsmark fra "perspektivområde" til rammeområde for boligbebyggelse.

Ud fra en objektiv vurdering burde den daværende politiske ledelse have prioriteret udtagning af de perspektiv - og rammeområder, som bedst ville tilgodese langsigtede natur, miljø og landskabsmæssige interesser og i konsekvens heraf have sløjfet udpegningen af arealet i Egsmark som perspektivområde i Kommuneplan 2016. 2

Begrebet " perspektivområde" er ikke nævnt i planloven, vejledning om kommuneplanlægning og vejledning om lokalplanlægning. I Syddjurs kommune og andre kommuner har man i en årrække anvendt begrebet "Perspektivområde" som styringsredskab og et muligt bud på arealer, hvor fremtidig byudvikling på længere sigt kan tænkes placeret. I en sådan udpegning ligger derfor ikke nogen forpligtende eller bindende tilkendegivelse om konkret, fremtidig planlægning i forhold til ejeren.

I modsætning hertil kan udlægning af et rammeområde påføre kommunen erstatningspligt, ved statusændringer.

Et byråd bør varetage borgernes og samfundets langsigtede interesser, hvilket absolut ikke er tilfældet i den foreliggende sag. Tværtimod leder hele sagsforløbet til den antagelse, at der i beslutningerne indgår kortsigtede økonomiske interesser af en karakter, som byrådsmedlemmer ikke bør lade sig påvirke af.

I forlængelse af den offentlige høring af Kommuneplan-2020 - 2032 og helt i lighed med høringen af kommuneplan 2016 og tidligere høringer, sad rigtig mange borgere og organisationer tilbage med følelsen af, at deres bemærkninger og forslag ikke havde politisk bevågenhed, hvilket denne sag er et skræmmende eksempel på.

Måske skyldes det, at der i det daværende byråd sad for mange politiske ignoranter?

Det vurderes desuden relevant at henlede de siddende byrådsmedlemmers opmærksomhed på sagen vedrørende "GIRAFMOSEN", hvor udlægning af et sommerhusområde i et mose - og naturområde resulterede i, at et større antal huse blev omdannet til en slags "husbåde".

De tilknyttede klagesager, som startede i 1974, blev først afsluttet i 2020 og har i den mellemliggende periode været et mareridt for husejerne og kostet kommunen og husejere et millionbeløb."

Publiceret 14 February 2021 20:00