Ole Bollesen, borgmester i Syddjurs Kommune. Arkivfoto

Ole Bollesen, borgmester i Syddjurs Kommune. Arkivfoto

Debat: Slå nu automatpiloten fra Yde og Foged

Af Ole Bollesen (S), borgmester i Syddjurs:

DEBAT "Jeg kan godt forstå Jesper Ydes og Mette Fogeds syn på motorveje. Jeg går heller ikke ind for, at hele Danmark skal plastres til med motorveje – og jeg er helt enig i, at vi skal tilstræbe at køre mindre, og at vi har lært af Coronakrisen.

Læs mere: Borgmestre: En motorvej giver nyt liv

Men jeg vil gerne fremhæve en række fordele ved motorveje/motortrafikveje (2+1) både ud fra en bæredygtighedsbetragtning og ud fra et erhvervssynspunkt.

En almindelig landevej har en række ulemper set fra et bæredygtighedssynspunkt: Man bruger reelt mere brændstof/energi ved at køre langsomt (tid) og ved at starte og stoppe ved køkørsel. En almindelig landevej har langt flere personuheld og dræbte personer end en motorvej.

Læs mere: Debat: En ny motorvej er gift for den grønne omstilling, Ole Bollesen

Jeg er en stor tilhænger af elbiler og brintbiler, og hvis man benytter disse drivformer er det et gammeldags synspunkt at sige, at motorveje er dårlige.

Elbusser, der står for den kollektive trafik, vil efter min mening have en stor fremtid for sig med specielle busbaner langs motorvejene f.eks til lufthavnen. Batterierne i fremtidens elbiler vil blive mindre miljøbelastende end i dag, og brintbiler vil kunne udnytte overskudsstrøm fra vindmøllerne.

Læs mere: Bæredygtighed: Dagli'Brugsen Thorsager på nulenergi

Erhvervsmæssigt viser al erfaring, at motorveje bidrager til udviklingen. Dansk Industri’s undersøgelser viser, at virksomheder lægger stor vægt på, at infrastrukturen herunder veje betyder meget for udviklingen af erhvervslivet. I Syddjurs har vi lavet et netværk af bæredygtige virksomheder, og det har vist sig, at vores virksomheder er endog meget interesseret i at fungere bæredygtigt.

Læs mere: Udvalg vælger temaer til bæredygtighed

Alt i alt er jeg ikke så bekymret for fremtidens motorveje – især ikke hvis vi opfører os fornuftigt og satser på bæredygtig og kollektiv transport."

Publiceret 18 February 2021 09:30