Arkivfoto

Arkivfoto

Debat: Motorveje - moderne magi og overtro

Af Ditlev Viðstein Petersen, Kærvej 8, 8544 Mørke:

"I det gamle rige i Ægypten havde man en forestilling om, at farao, efter sin død, ville dukke op i det hinsides, hvor han kunne tale Ægyptens sag over for de forskellige guder. Sådan at Nilen stadig oversvømmede markerne og efterlod frugtbart dynd, og landet kunne forblive frugtbart. Og sådan at folket ikke sultede. For at sikre denne passage til det hinsides, konstruerede man pyramiderne. Tilsyneladende virkede det, for Ægypten forblev – som regel da – et frugtbart land.

Ret hurtigt fandt man dog ud af, at det ikke var strengt nødvendigt med de ret ressourcekrævende store pyramider (de blev i øvrigt ikke bygget af slaver), og nøjedes med lidt billigere og fornuftige gravanlæg. Og flere og flere templer.

Under 2. Verdenskrig oplevede de lokale på flere stillehavsøer, at den amerikanske hær byggede flyvebaser med alt dertil hørende. En helt ukendt teknologi, ren magi. Amerikanerne havde også forskellige varer med, som de gerne delte ud af. Da krigen var slut, pakkede man sammen igen, og efterlod øboerne i savn og forundring. Men da de nu havde set, hvad der skulle til, genopførte de landingsbaner, kontroltårne og andet magisk udstyr, for at kalde flyene tilbage. Det virkede ikke, og går under det lidt nedladende udtryk cargo cult. Mange programmører benytter i dag stadig cargo cult programming, når man ikke rigtigt ved, hvordan tingene fungerer.

I dag er vi heldigvis kommet videre end pyramider og falske luftbaser. Vi bygger motorveje. Sådan en skal Djursland også have, for den vil bringe velstand til landsdelen. Men er vi meget anderledes end ægypterne for så mange tusinde år siden? Pyramiderne gav jo ikke velstand, pyramiderne var mulige, fordi man havde velstand, et overskud, at tage af. Gælder det samme delvist for motorveje?

Der er ingen tvivl om, at vandvejene, hvad enten der var tale om hav eller sejlbare floder, muliggjorde udvikling af handel og industri. Havde man kul ét sted, og jernmalm et andet, kunne man producere støbejern og stål (og invadere et tredje sted, men det glemmer vi her). Teknologi, handel og samfundet udviklede sig lige så stille. Der opstod et overskud, som muliggjorde hurtige udvikling og nye opfindelser.

Hvad man ignorerede, var at udviklingen ikke kun var en fordel. At slide sig op på en fabrik, mens man boede i usunde byer, var måske – trods alt – et fremskridt i forhold til at slide sig op på marken. Og i øvrigt var der en del store jordejere, der fordrev bønderne, så der kunne avles kvæg i stedet. Så var der intet alternativ til byerne (eller at rejse til kolonierne).

Efterhånden fik fagbevægelserne og arbejdernes politiske organisering bragt noget af den producerede velstand til arbejdernes bord. Det skal man ikke beklage.

Men den stadig voksende industri og mekaniserede samfærdsel kostede naturen dyrt. Agerjord blev lavet til veje eller bebygget, og natur blev så lagt under plov. Mineindustrien førte til affaldsbjerge. Den øvrige industri førte til stigende forurening. Det siges, at man i den grønlandske is kan finde spor af romernes kolonisering af Britannien. For pludselig dukker der bly op i islagene. Det var kun begyndelsen.

Skovene blev hugget om for at fungere som tømmer, til skibe og huse, og som brændsel, hvor man ikke havde kul. Markerne blev udpint, så man importerede guano og salpeter.

Tyske kemikere fandt en metode til at binde atmosfærens kvælstof, så man kunstigt kunne fremstille den eftertragtede gødning. Og hurtigt blev der også produceret sprængstof.

Vi har for længst udviklet industri og transport, således at den bestandigt undergraver betingelserne for menneskers liv på Jorden. Vel lever vi gennemgående stadig godt heroppe (med en del undtagelser), og fattigdommen, også i resten af verden, bliver lige så stille mindre og mindre. Men vi har for længst udløst en økologisk krise, der er ved at udløse et kollaps.

Modsat fortidens ægyptere, så har vi nu mulighed for at forstå lidt om, hvorfor u-år rammer.

Og så vil vi bygge mere motorvej. Fra Grenå til Århus og videre til Hamburg. Bliver vi rigere og lykkeligere af, at der kan køre flere lastbiler på den rute? Der bliver vel arbejde til nogle tankpassere og vejen skal jo også vedligeholdes og der skal ryddes op. Noget stort fremskridt er det ikke. Men bliver vore nære efterkommere rigere? Bliver folk i Sahel-området rigere? Eller bliver de alle sammen nødt til at flytte?

Motorvejen er moderne magi. Det er mere sort magi end grøn magi. Jeg ønsker mig ikke tilbage til middelalderen eller til en eller anden romantisk fiktion. Men denne gang ved vi, at djævelen og de onde guder er os selv. Vi har nu evne til at forstå og handle derefter. Til IKKE at bygge endnu en motorvej."

Publiceret 19 February 2021 09:45