Claus Wistoft (V). Foto: Syddjurs Kommune

Claus Wistoft (V). Foto: Syddjurs Kommune

Debat: Jesper Yde jagter som altid hullerne i osten - i stedet for at se osten

Af Claus Wistoft (V), 1. viceborgmester i Syddjurs - gruppeformand for Venstre:

"Modsat Jesper Yde Knudsen mener jeg, at alle borgere har krav på særlig grundig sagsbehandling, ikke kun de udsatte, og Jesper Yde Knudsen jagter som sædvanligt hullerne i osten fremfor at se osten.

Læs mere: Debat: Handicapsager - Wistofts argumenter klinger hult

Jeg er af og til beskikket i Ankestyrelsen (selvfølgelig ikke i sager fra Syddjurs ) og ser her, at praksis med jævne mellemrum ændrer sig, og derfor vil der hele tiden være både sager, der sendes retur til ny behandling og få sager, hvor Ankestyrelsen ændrer afgørelser.

Læs mere: Kunsten at sælge elastik i metermål

Jesper Yde Knudsen jagter også et ukendt 'mørketal' i alle de sager, der ikke ankes, og det giver jo slet ingen mening - det kan jo være så simpelt, at borgerne er tilfredse med den afgørelse og hjælp de har fået.

Jeg har fortsat meget stor tillid til vores sociale sagsbehandlere, som i dagligdagen er under stort pres af både en kompliceret lovgivning, budgetpres og ønsker fra borgerne.

Læs mere: Debat: Vi har brug for en borgerrådgiver

De har brug for tillid og arbejdsro fremfor konstant politisk navlepilleri fra Jesper Yde Knudsens side."

Publiceret 28 February 2021 10:54