Jesper Yde Knudsen. Foto: Syddjurs Kommune

Jesper Yde Knudsen. Foto: Syddjurs Kommune

Debat: Svar til Wistoft - du roser medarbejderne og forringer deres arbejdsforhold

Af Jesper Yde Knudsen, medlem af Byrådet i Syddjurs for Enhedslisten:

"Venstres Claus Wistoft har svaret på mit indlæg om handicapsager i Syddjurs.

Læs mere: Debat: Handicapsager - Wistofts argumenter klinger hult

Han starter med at påstå, at jeg skulle kritisere, at der overhovedet bliver omgjort afgørelser i Ankestyrelsen, hvor jeg tværtimod skriver: “Jeg er klar over, at det er en meget kompliceret lovgivning, og at vi selvfølgelig ikke kan forvente en fejlfri sagsbehandling.”, det er det man kalder en stråmand.

Læs mere: Debat: Jesper Yde jagter som altid hullerne i osten - i stedet for at se osten

Han gentager påstanden om, at alt er i orden i de afgørelser, der ikke bliver indklaget. Det mener jeg ikke, at man kan gå ud fra, specielt ikke når omgørelsesprocenterne på de indklagede sager er 52 procent på børnehandicapsager og 73 procent på voksenhandicapsager.

Læs mere: Kunsten at sælge elastik i metermål

Han forholder sig ikke til min kritik af at bruge, at der er 4 sager, hvor Ankestyrelsen direkte har ændret afgørelsen til at sige at så er alle andre afgørelser i orden, når vi ved, at yderligere 10 afgørelser er blevet hjemsendt, og at nogle af dem faktisk er blevet ændret senere.

Læs mere: Debat: Vi har brug for en borgerrådgiver

Claus Wistoft nævner selv budgetpres som årsag til fejl i sagsbehandlingen.

Her er det vigtig at huske, at det kun er en meget lille del af børnehandicapområdet, der styres af et politisk bestemt serviceniveau. Ankestyrelsen vil aldrig udtale sig om det fornuftige i et polititisk valgt serviceniveau, men udelukkende om lovgivningen er overholdt.

I langt de fleste tilfælde har borgeren krav på en konkret og individuel sagsbehandling efter lovgivningen. Derfor kan man ikke træffe en afgørelse, der ikke opfylder, hvad borgeren har krav på i følge lovgivningen med henvisning til kommunens økonomi og en budgetramme.

Hvis man derfor, som Claus Wistoft, afviser tillægsbevillinger på området, vil den umiddelbare effekt blive fyring af medarbejdere og en markant dårligere sagsbehandlingskvalitet, svigt af borgerne og på sigt en dårligere økonomi for kommunen.

Derfor klinger det hult, når Claus Wistoft udtaler tillid til de samme medarbejdere, som han i flere år har ført politisk kampagne for at forringe arbejdsforholdene for.

Vejen frem er ikke store nedskæringer på velfærden samtidig med, at man fromt udtrykker “tillid til medarbejderne”

Vejen frem er derimod ordentlige arbejdsforhold for medarbejderne, et stort fokus på tidlig indsats, dialog med borgerne, f.eks. ved hjælp af en borgerrådgiver og en god sagsbehandlingskvalitet:

Det vil både vil være til gavn for både medarbejdere og borgere og samtidig hjælpe på økonomien i Syddjurs Kommune."

Publiceret 28 February 2021 17:00