Debat: Ahl Drænlaug - Så træd dog i karakter som borgmester

Af bestyrelsen for Ahl Drænlaug (se note i bunden af læserindlæg):

'Så træd dog i karakter som borgmester'.

Debat: Accepterer Syddjurs Kommune ulovlig administration?

Sådan lød overskriften også på et åbent brev, vi fra Ahl Drænlaug for 2 år siden sendte til borgmester Ole Bollesen. Nu gentager vi opfordringen og retter den denne gang også til formanden for kommunens udvalg for natur, teknik og miljø, Kim Lykke Jensen.

Ahl: Retsligt efterspil venter - efter alt at dømme

Vores opfordring i 2019 var, at politikerne i Syddjurs Kommune tog selvstændigt stilling i de mange sager om driften af drænsystemet på Ahl i stedet for udelukkende at lade sig diktere af kommunens forvaltning, hvis administration gang på gang er blevet underkendt i klagenævnene.

Debat Syddjurs: Svar til Ahl Drænlaug fra borgmester Ole Bollesen

Vores opfordring i 2019 var forgæves. Politikerne lader sig stadig løbe om hjørner af forvaltningen.

Debat Syddjurs: Natur- og Miljøafdelingen i Syddjurs er bare ikke oppe på beatet

Og det på trods af, at Folketingets ombudsmand i november sidste år klart og utvetydigt fastslog, at Syddjurs Kommune ikke overholder Forvaltningsloven. Det MÅ politikerne da for pokker forholde sig til, skulle man mene. Men, som beskrevet i vores indlæg LINK, så valgte politikerne at gøre det for lukkede døre. Og når vi så opfordrer borgmester og udvalgsformand til at stå politisk på mål for kommunens brud på reglerne, skriver borgmesteren – eller nok snarere den forvaltning, der gentagne gange er blevet underkendt – en lang sang fra de varme lande, hvor han gentager en række stærkt forvredne postulater, men "glemmer" at forholde sig til det ene spørgsmål, vi stiller i overskriften, nemlig om Syddjurs Kommune accepterer ulovlig administration?

Udvalgsformand Kim Lykke Jensen vælger i første omgang ikke at reagere på vores spørgsmål, men Lokalavisen beder om et svar (og tak for det). 'Svaret' er dog et ikke-svar med henvisning til, ”at sagen efter alt at dømme skal afgøres af vores retsvæsen.” Hvad det er for en konkret sag, nævner udvalgsformanden ikke og lodsejerne har - netop fordi vi har fået medhold hos landets fremmeste forvaltningskyndige instans - ikke konkrete planer om et sagsanlæg. Lykke Jensen tilføjer til sidst: ”Dog har jeg naturligvis den helt klare forventning, at kommunen altid overholder gældende lovgivning.”

Det er en mageløs formulering. Sagen er jo netop, at ombudsmanden og flere andre instanser har fastslået, at Syddjurs Kommune IKKE overholder gældende lovgivning. Men det er både udvalgsformand og borgmester tilsyneladende tindrende ligeglade med.

Det holder ikke. Derfor vores opfordring til jer begge om at træde i karakter og åbent fortælle os og borgerne, hvordan I forholder jer til ombudsmandens kritik og hvilke konsekvenser, I agter at drage af den.

Alle vores sager fremgår af kommunens åben-indsigt, og her kan borgmester og udvalgsformand ved selvsyn erfare, at alle realitetsbehandlede sager i klagenævnene, er gået kommunen imod. Kommunens forvaltningsproblem er altså ikke en enlig smutter - det er et årelangt misbrug af magten."

FAKTA

Bestyrelsen for Ahl Drænlaug

  • Inge Frentz, Jeppe Bender Jørgensen, Helle og Erik Sejersen,
  • Jesper Heldgaard, Henning Lindberg, John Rosborg og Rikke Christensen

Publiceret 02 March 2021 16:00