Arkivfoto

Arkivfoto Shutterstock / Diyana Dimitrova

Debat: Ulven kommer - solcellerne forsvinder

Af Bent Andersen, Skaføgårdsvej 7, 8544 Mørke. Ejer af et solcelleanlæg på tag:

"I Syddjurs Kommune er man som i mange andre kommuner ved at se på mulige placeringer af kommende solcelleparker.

Som tilskuer til dette kan man kun undre sig. Landmænd har nu i mange år råbt højt om det med braklægning og randzoner ødelægger deres mulighed for at dyrke den kostbare jord, vi har til rådighed i Danmark. Nu står de i kø for at anlægge den ene store solcellepark efter den anden. Blokere de store arealer i minimum 30 år+. De store flotte marker som man kan se, i sin færden rundt i det dejlige Danmark, bliver plastret til med op til 4,50 meter høje solceller, omgivet at et hegn som kun haren kan trænge igennem.

Det kan kun undre mig, at der ikke er nogen af de landmænd der planlægger solcelleparker, ikke i forvejen er økologer, nu da de pludselige vil gøre en masse for miljøet.

Nej, den eneste årsag til at de gør det, er økonomien i projektet. Det er jo guldrandede projekter, vi her er vidne til. Det er tankevækkende, hvad penge kan gøre ved folk?

Men hvordan kan de se sig selv i spejlet efter opbygning af solcelleparkerne?

Landmændene er jo ikke engang selv naboer til solcelleparkerne.

Nej, de får det placeret solcelleparkerne op af andres ejendom. Ødelagt andre menneskers/familiers livsdrømme/drømmeboliger, udsigt og de vilde dyrs fri færden.

Hvordan kan det være lovligt? Fordi vi skal have en grøn omstilling, pludselig at ændre så meget i den vilde fauna.

Det er som alt kan ske og lovliggøres bare det er i miljøets tegn.

I et af projekterne står der ovenikøbet at respektafstanden til skovens træer skal være 300 meter, men til borgere og huse er den bare 200 meter. Det må være besluttet af folk uden sund fornuft.

Sund fornuft er der heller ikke i den regel der pt. er gældende for solceller på offentlige bygninger. Der skal nemlig oprettes et selskab pr. anlæg som opsættes i eksempelvis Syddjurs Kommune. Citat fra P4 Østjylland 02-01-2021 klokken 8.30

Sund fornuft er der heller ikke i hver enkelt kommune lige nu sidder og ser på mulige placeringer af solcelleparker.

Hvorfor er det, at vi ikke får en bred debat og lovgivning på området?

Solceller skal ligge på tage, hænge på væge, stå på industribygningernes græsarealer!!! Langs motorveje. Evt. som støjværn langs de danske banestrækninger.

De skal ikke placeres på dyrkningssikker jord til gene for den danske befolkning, der har valgt at bosætte sig i udkantsdanmark, som vores politikere så gerne vil have beboet.

Jeg håber virkelig, at de danske politikere tænker sig rigtigt godt om i dette spil.

Hvad er det vi vil med den danske natur?

Som min overskrift siger: Ulven (i dette tilfælde Solcellerne), kommer til landet, bliver skudt og forsvinder.

Jeg håber inderligt, at det samme sker for alle SOLCELLEPROJEKTER i det danske åbne land. Så borgere på landet som havde udsigt til at skulle have et solcelleprojekt som nabo kan få det liv tilbage, som de i god tro var flyttet ud til.

Så kære politiker

Tænk jer godt om. Miljø er ikke industrianlæg ude på landet.

Og kære landmænd

Træk jeres ansøgninger tilbage, så i kan se jer selv i spejlet i morgen også.

Publiceret 20 March 2021 14:30