Debat

Debat Racle Fotodesign - stock.adobe.c

Debat:

Elfærgen Ellen - Hvor er elfærgen e' Mols?

Carl Regli Tinghøjvej 9, Handrup

Debat Man kan blive helt 'elektrisk', når man går på nettet og ser videoen Elfærgen Ellen, den færge der sejler længst på el i hele verden.

Kører man gennem Tirstrup, ad hovedvej 15 til Grenå og tager vejen mod Balle, forestiller jeg mig, at man ca. 800 m før Ørup anlægger en vej - en færgevej - der går ud til Glatved Skærveværk. Der anlægger man så et færgeleje til brug for el-færger. Søger man nogen, der vil gå i gang med at sejle fra Glatved til Odden vil der sikkert være større mulighed for at finde et selskab der vil, end med sejlads Ebeltoft-Odden.

Der er sikkert mange beboere i Ebeltoft, der vil hilse denne idé velkommen, når og ikke hvis, den bliver en realitet. Al snak om hvad man i og omkring Ebeltoft skal gøre for at få færgetrafik - ender/slutter - med færgetrafik fra Glatved.

Området omkring Glatved Skæreværk byder ikke på det store, hvad angår naturoplevelser - så man kunne måske lige så godt sætte nogle vindmøller op på stedet, nu man alligevel er i gang.

Man kan gå i gang med det samme, og behøver ikke vente på, at motorvejen fra Århus til Grenå er færdig.

De erfaringer med, at virksomheder etablerer sig langs nybyggede motorveje, viser sig i dag med al tydelighed.

Molslinien sætter snart en elfærge ind mellem Esbjerg og Fanø. De vil endda bekoste etablering og vedligeholdelse af den uddybning af sejlrenden mellem Esbjerg og Fanø, der bliver nødvendig for at der kan passere to færger på samme tid.

At Molslinien ved, hvad de gør med hensyn til forretning hersker der næppe tvivl om. Molslinien kommer måske med et 'godt' tilbud for at komme med i den fremtidige udvikling indenfor el-færger.

Beslutter man sig omgående, kan både anlægget og de/den nødvendige færge/er være klar til brug om mindre end to år.

Publiceret 23 March 2021 07:30