Borgmester Kirstine Bille og SF er enige med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre om at sælge Feldballe Skole, men også om at undersøge mulighederne for placre Syddjurs Specialcenter på enten Mørke eller Thorsager Skole.

Borgmester Kirstine Bille og SF er enige med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre om at sælge Feldballe Skole, men også om at undersøge mulighederne for placre Syddjurs Specialcenter på enten Mørke eller Thorsager Skole.

Specialcenter Syddjurs:

SF-S-R enige om at sælge Feldballe Skole

Det er nu en kendsgerning, at et kommende specialcenter ikke får til huse i Feldballe. Venstrefløjen i byrådssalen er enige om at bringe skolen i udbud.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Det ser ud til, at Venstre må bide i det sure æble og vinke farvel til drømmen om at få et kommende Syddjurs Specialcenter placeret i de nuværende bygninger, der huser Feldballe Skole.
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF stiller et ændringsforslag i byrådssalen torsdag aften, når et samlet byråd skal beslutte, hvor Syddjurs Specialcenter skal ligge. Ændringsforslaget har tre pinde:
1: Feldballe Skole sættes i udbud straks. (Feldballe Friskole har tilbudt at smide en check på bordet på 7.5 mio. kr. fluks).
2: Der skal laves en undersøgelse af mulighederne for at udnytte ledige lokaler på Mørke og Thorsager Skole til en permanent placering af Syddjurs Specialcenter.
3: Undersøgelsen skal bruges til at bringe alternativer i spil til en permament placering på Pindstrup Skole.
"SF er enige med de to andre partier om at bruge tiden, medens udbudsrunden løber for Feldballe Skole til at få kigget på mulighederne på Mørke og Thorsager Skoler. Viser det sig, at det ikke er mulige alternativer til en placering på Pindstrup Skole, så er SF klart stemt for en placering i Pindstrup," siger borgmester Kirstine Bille (SF).
SF er positive overfor en placering på en eksisterende folkeskole, fordi partiet ser det som en mulighed for at lave inkluderende fællesskaber.

Respekt for medarbejderne holdning

SF-borgmesteren har respekt for, at medarbejderne på Heldagsskolen i Pindstrup og Egedalsskolen i Ebeltoft peger på Feldballe Skole som den bedste placering for Syddjurs Specialcenter.
"Vi har naturligvis forholdt os til medarbejdernes holdninger, som vi har kendt til i lang tid, og dem har vi respekt for, men vi ser altså andre muligheder," siger Kirstine Bille, der ikke ved om andre partier vil stemme for ændringsforslaget fra de tre partier, når det kommer til forhandling i bryådssalen.
Borgerlistens Jørgen Brøgger støtter et salg af Feldballe Skole og en placering af specialcentret i Pindstrup, men er tilsyneladende ikke indstillet på at undersøge mulighederne i Mørke og Thorsager.
Det Konservative Folkeparti, der også er fortaler for en placering i Pindstrup, gør heller ikke:
"Vi er enige om at sælge Feldballe Skole og placere Syddjurs Specialcenter i Pindstrup, og det skal besluttes på byrådsmødet. Der er ikke grund til flere undersøgelser," siger De konservatives Tommy Bøgehøj.

null

Publiceret 19 May 2010 08:43