Regentparret skal køre i karet gennem Grenaa, og deres rute er lagt fast.

Regentparret skal køre i karet gennem Grenaa, og deres rute er lagt fast.

Hoffet siger tommel op

Masterplanen for regentparrets besøg 23. maj i Grenaa og 26. maj på Anholt er nu godkendt af hoffet

Af
Af Nicole Wolter

En grafisk virksomhed, en riddersal, et produktionskøkken, en skole og en redningsstation.
Dronning Margrethe og Prins Henrik får et bredt indblik i livet i Norddjurs Kommune, når de 23. og 26. maj besøger henholdsvis Grenaa og Anholt.
Det er også det, der er meningen.
Det fortæller borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune.
"Besøgsprogrammet afspejler kommunen i både dens geografiske udstrækning, men også i bredden. Der var mange velegnede besøgssteder, og det er lykkedes at skrue to programmer sammen, hvor besøgsstederne fortæller hver deres historie – og sammen udgør en større fortælling om Norddjurs, der handler om en kommune med plads til både højteknologi, kreative virksomheder, institutioner, som giver livskvalitet for samfundets udsatte grupper, kulturperler og traditionelle erhverv," siger han.

Besøger også Auning

Især i kommunens vestlige del har borgerne været spændt på, om kongefamilien også besøgte dem.
Det viser programmet, at de gør.
Der er kongeligt besøg på det nye produktionsskøkken Djurs Mad, som både laver mad til ældre i Nord - og Syddjurs Kommuner, virksomheden Datagraf og Gl. Estrup - Herregårdsmuseet, der ikke overraskende danner rammen om regentparrets frokost.
Om aftenen inviterer regentparret til souper på Dannebrog for indbudte gæster.

Karet og gardehusarer

Et af de helt store publikumsmagneter under besøget i Norddjurs Kommune bliver dog uden tvivl regentparrets tur i karet gennem Grenaa By i følgeskab af Gardehusarregimentets Hesteskadron.
Karetturen begynder efter velkomst på havnen og officiel modtagelse af regentparret på rådhuset.
Det bliver uden tvivl festligt med regentparret og cirka 60 heste og værnepligtige husarer i fuld uniform.

Besøgssteder:

Norddjurs Ungnorddjurs, Grenaa De danske gærfabrikker, Grenaa Skovstjernen, Grenaa Djurs Mad, Auning Gl. Estrup, Auning Den Gamle Stald, Datagraf Hans Sandgren Jakobsen Dronningens Ferieby Anholt Anholt Borgerforening Anholt Kirke Anholt Fyr Fyrgården Anholt Kammerherregården Anholt Skole Redningsstationen Molevitten

Publiceret 29 April 2011 16:47