Læserbreve

Læserbreve

Debat Syddjurs:

S + V i vest - drop den tåbelige krig mod Claus Wistoft

Uffe Lauritsen, Storkevej 1, Bendstrup, 8544 Mørke:

"Det ulmer fortsat i bestyrelserne for S og V i Rosenholm. 17/2 luftede S-formanden sine frustrationer, og Venstres bestyrelse sendte ugen før, et link medlemmerne, hvor vi kunne give udtryk for modstand mod ændringerne.
For netop de to nævnte foreninger, mener jeg at det drejer sig om noget helt andet, nemlig modstand mod Claus Wistoft. S er sure over at Jesper Mathiesen ikke blev borgmester. Bestyrelsen i Rosenholm Venstre har siden Claus Wistoft blev borgmesterkandidat, med alle midler bekriget ham. Det er lidt uvist hvad årsagen er, men det kunne en vaks journalist måske afdække for os.
Det er dog meget let at gennemskue, at det for hverken S eller V drejer sig om Borgerservice. Der ligger helt banale og almindelige gustne personlige motiver bag. Derfor kan de to bestyrelser nu samles om at være mod Borgmesteren. Ud over det, har de næppe meget til fælles.
De to bestyrelser, ser ud til fuldstændigt at have mistet orienteringen, og jeg kan derfor godt forstå at de er noget skræmte, ved at skulle til Ebeltoft for at få fornyet pas og kørekort. Med de evner de pt. udviser for politisk navigation, vil de næppe nå til Korslund, uden at fare vild i landskabet. Da deres verden tilsyneladende heller ikke går længere end til sogneskellet, har de heller ikke brug for hverken kørekort eller pas, og kan spare sig alle bekymringer desangående. S må gøre hvad de finder bedst for dem. Jeg vil dog stærkt opfordre bestyrelsen i Rosenholm Venstre, til at droppe den tåbelige krig mod Claus Wistoft, og i stedet stå sammen, og støtte den samlede Venstregruppe i Byrådet."
 

Publiceret 18 February 2015 19:50