Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Folketingsvalg - debat:

Væk med P-afgiften i Lufthavnen - og det er nu

Af Carsten Bech, Radikale Venstre, folketingskandidat i hele Østjyllands Storkreds - opstillet i Djurskredsen:

"Lufthavnen er i et kraftigt stormvejr. Storaktionæren Aarhus Kommune, spænder i øjeblikket ben for, at lufthavnen kan udvikle sig. Projektet ved Thomasminde er de rene luftskatsteler. Pris kr. 3. mia. Bakker skal jævnes, selv Todbjerg Tårnet kommer i farezonen.
Borgerne ved Thomasminde kommer i mange år frem til at sidde i huse som er vanskelige at sælge. Borgmestrene fra mindretalskommuner kan ikke være tilfredse med, den måde Århus Kommune viser muskler på.
Det er jeg også overbevist om, at de ikke er. Jeg forventer, at de meget snart vil have en god forklaring fra Aarhus borgmesteren. Samtidig håber jeg, at de vil tage et forslag med om at lave gratis parkering I Tirstrup.
Det har man gjort med succes i Ålborg. Jeg ved godt, at Ålborg får en lang række omkostninger betalt af staten, og derfor har bedre råd til at undvære parkeringsindtægten. Men hvis vi skal have mere gang i lufthavnen, skal der flere afgange og passagerer til. Den manglende indtægt ved gratis parkering, skal vi se som en investering i fremtiden for den lufthavn vi har. Det er et tiltag vi kan gennemføre her og nu.
Alternativet til Tirstrup, er ingen Lufthavn."

Publiceret 10 June 2015 12:35