29 procent af en ungdomsårgang (8. klasse) i Syddjurs blev i juni 2016 vurderet til ikke at være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Tallet skal nedbringes, og derfor har Syddjurs Kommune dedikeret en medarbejder i 2017, som udelukkende skal arbejde med og foreslå tiltag, der kan hjælpe de unge til at komme videre i livet med en uddannelse. Foto: Lars Norman Thomsen

Erhverv:

Stor mangel på nye murere

Syddjurs Kommune vil gøre en massiv indsats i 2017 for at gøre langt flere unge uddannelsesparate

Af
Af Lars Norman Thomsen

Alle elever i 8. klasse bliver af lærere og UU-vejledere vurderet, om de parate til at starte på en ungdomsuddannelse.
Ligesom i andre kommuner har man i Syddjurs kunnet konstatere, at relativt mange unge ikke bliver erklæret parate til at gå i gang med en ungdomsuddannelse.

36 procent af de unge i samtlige 8. klasser i Syddjurs i 2015 og 29 procent i 2016 kom ikke over overliggeren.

Vurderingen er baseret på elevernes standpunktskarakterer og deres personlige og sociale forudsætninger.

I 2015 blev uddannelsesparathedsvurderingen fremrykket fra 9. til 8. klasse for netop at give mere tid til en ekstra indsats.

“Vi har i Syddjurs i 2017 sat navn på en medarbejder, der skal tage om hånd om problemet, så vi kan få gjort hovedparten af de unge klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse,” kunne borgmester Claus Wistoft (V) fortælle i sin nytårstale fredag morgen til 135 repræsentanter fra primært det lokale handels- og erhvervsliv i Syddjurs Udviklingspark i Mørke.

Her opfordrede borgmesteren mange flere unge til især at søge murerfaget.

“Branchen mangler lærlinge, så en opfordring herfra til vores unge mennesker i Syddjurs. Murerfaget bliver guld fremover.”

Publiceret 12 January 2017 12:38