Foto: Lars Norman Thomsen

Foto: Lars Norman Thomsen

Debat Norddjurs:

Hold dig til fakta Poul Anker Lübker

Af
Af Chris B. Rasmussen

Stensmarkvej 18

8500 Grenaa:

"Ved borgermødet om vindmøllesagen på Kystvejens Hotel 11. januar d.å., var du på et tidspunkt helt oppe i det røde felt over et indlæg fra Frederik Thøgersen, idet du var af den opfattelse, at han ikke holdt sig til fakta.

I debatten kom det på et tidspunkt frem, at Hvide Sande Fjernvarmeværk havde erhvervet 2 af de 3 møller i det kriseramte vindmølleprojekt i Hvide Sande. (opført i 2012, højde 150 m).

Undertegnede stillede dig direkte spørgsmålet om dette var sket før 1. juli 2016 og fik det svar, at det var sket i foråret 2016, og dermed inden at havnens direktør og havnens bestyrelse ved et temamøde forelagde de vidtløftige planer for kommunalbestyrelsen.

Til din orientering kan jeg oplyse, at Hvide Sande Fjernvarmeværk først på en ekstraordinær generalforsamling 10. august 2016 besluttede at købe de 2 vindmøller for en pris af kr. 29,5 mio. kroner. hvilket skulle være ca. det halve af prisen for opførelsen.

Og når vi nu er ved fakta, så kan jeg endvidere oplyse dig om, at ved den sydlige placering af vindmøllerne, er der ingen af disse, der er i nærheden af at være 4 km fra nærmeste beboelse.

Det ville have klædt dig, såfremt du havde holdt dig til fakta, Poul Anker Lübker."

Publiceret 17 January 2017 08:43