Jens Bøgvad (th) - fra Sir Henry - overrækker her donationen til Poul Nowack

Jens Bøgvad (th) - fra Sir Henry - overrækker her donationen til Poul Nowack

Rock'n'roll:

Klenodier til Rockmuseum fra Sir Henry & His Butlers

Memory Lane Rockmuseum har fået donation fra det gamle pigtrådband

Af
Af Lars Norman Thomsen

Memory Lane Rockmuseum på Fuglsøcentret har netop modtaget noget som må betegnes som klenodier fra den danske 60er-rockhistorie.

Donationen er fra selveste Sir Henry & His Butlers.

Det er Sir Henry selv, alias bassisten og sangeren Ole Bredahl, og bandets trommeslager fra 1964-68, Jens Bøgvad, som begge har doneret deres kendte Butler-jaket, som de optrådte i midt i 60'erne på legendariske steder som Place Pigalle på Dyrehavsbakken og Hit House på Frederiksberg.

LP med ’Sir Henry and His Butlers, fra 1965. Nummer 2 fra venstre er Jens Bøgvad og Sir Henry sidder mageligt

LP med ’Sir Henry and His Butlers, fra 1965. Nummer 2 fra venstre er Jens Bøgvad og Sir Henry sidder mageligt

Et guldæg

Museumsindehaver Poul Nowack har siden Memory Lane Rockmuseums start jævnligt modtaget fine donationer, men han kan ikke skjule, at denne donation er noget helt specielt museums-guld.

Sir Henry and His Butlers startede ud i 1964 og blev datidens helt store pigtrådsband med sange som 'Lets Go', 'Beautiful Brown Eyes' og ikke mindst det internationale hit 'Camp'. hvor hovedinstrumentet var en redekam.

I bandets storhedstid var de oprindelige Butlere: Carsten Elgstrøm, Ole Bredahl, Jens Bøgvad, Tommy Seebach (død 2003), Arne Schrøder (død 2009) og Niels Hastrup (manager).

Poul Nowack har tidligere modtaget en donation fra Arne Schrøders enke.

Sir Henry & His Butlers spiller på Fuglsøcentret lørdag 25. februar 2017. Kun Ole Bredahl, der har rundet de 70, er tilbage fra de glade dage.

Publiceret 17 January 2017 12:23