Karl Juul med en trænerfortid i blandt andet Østdjurs 91, Grenaa FC, Kolind-Perstrup, Gjerrild-Bønnerup og FC Djursland er i denne sæson alene om cheftræneransvaret i AC Norddjurs. Foto: Lars Norman Thomsen

Karl Juul med en trænerfortid i blandt andet Østdjurs 91, Grenaa FC, Kolind-Perstrup, Gjerrild-Bønnerup og FC Djursland er i denne sæson alene om cheftræneransvaret i AC Norddjurs. Foto: Lars Norman Thomsen

Seriefodbold:

AC Norddjurs klar til at kickstarte med Karl Juul i spidsen

Lørdag er der der nytårsappel for seniortruppen i AC Norddjurs på Stenvad Stadion

Af
Af Lars Norman Thomsen

AC Norddjurs måtte i sidste sæson lide den tort at se klubbens bedste seniorhold rykke ned fra Serie 4 til Serie 5.
Det unge mandskab med mange dygtige, unge spillere med gode tekniske evner fik kun en sæson i Serie 4. Det kneb lidt med at finde kontinuitet i spil og holdsammensætning.
Cheftræner Karl Juul ser alligevel optimistisk på mulighederne for at fastholde den grøde, der både er i seniorafdelingen, men så sandelig også blandt ungdommen i AC Norddjurs.
Lørdag klokken 13 har cheftræneren indkaldt til nytårsappel på Stenvad Stadion klokken 13 for samtlige seniorspillere.
Her vil Karl Juul servere en let omgang træning og efterfølgende indendørs i klubhusets cafeteria fortælle om sine planer.
Indtil videre er Karl Juul alene om trænergerningen. Hans makker fra seneste sæson, Benjamin Bendixen, er stoppet efter en række år, hvor ikke mindst han har formået at banke nyt liv i seniorfodbolden i barndomsklubben.
Benjamin Bendixen læser i Aalborg og bor i Randers og har endnu ikke besluttet sig for, hvor meget tid der er tilbage til fodbold, og hvor den eventuelt skal bruges.
"Vi arbejder på at tilknytte en spiller, muligvis anfører Kasper Krogh, som assistenttræner, men det er ikke på plads endnu," siger Karl Juul, der forventer at have samtlige spillere fra sidste sæson til rådighed.
"Jeg tog en snak med 23 seniorspillere, før vi sluttede i efteråret 2016, og alle gav klart udtryk for, at de vil spille i AC Norddjurs i 2017," siger Karl Juul.
 

Benjamin Bendixen er fortid som træner i AC Norddjurs. Han læser i Aalborg og bor i Randers, så tiden er ikke længere til et trænerjob lokalt. Foto: Lars Norman Thomsen

Benjamin Bendixen er fortid som træner i AC Norddjurs. Han læser i Aalborg og bor i Randers, så tiden er ikke længere til et trænerjob lokalt. Foto: Lars Norman Thomsen

Tre esser i kulissen

AC Norddjurs stiller hold i Serie 5 og Serie 6 og har planer om at træne hver mandag og onsdag fra klokken 19 i Ørum. Den mangeårige seniorspiller i AC Norddjurs, Henning Madsen, bliver primus motor for at samle andetholdet i Serie 6.
"Vi vil sandsynligvis i opstarten kun træne hver mandag og så bibeholde vores træningstid indendørs om fredagen," siger Karl Juul, der også har booket kunstgræsbanen i Grenaa i løbet af opstartsperioden.
Sæsonmålet for førsteholdet modererer Karl Juul til: "Vi siger ikke, at oprykning er målet, men jeg vil da lyve, hvis jeg ikke sagde, at vi bliver skuffede, hvis ikke vi kommer til at spille med om oprykning til Serie 4."
I det lokale fodboldmiljø spekuleres der på, om tidligere AC Norddjurs spillere som Martin Andersen og Claus Koch Andersen (begge senest Nørager B.) og målmand Martin Nielsen (senest Aastrup/Hammelev) mon tørner ud for deres gamle klub.
"Jeg har ikke hørt noget om det, og jeg har ikke kontaktet de tre, men det vil selvfølgelig altid være tre spændende spillere at have med i en trup," siger Karl Juul.

AC Norddjurs tømte champagneflaskerne i juni 2016 efter oprykningen til Serie 4. Et halvt år efter var nedrykning til Serie 5 en kendsgerning. Foto: Lars Norman Thomsen

AC Norddjurs tømte champagneflaskerne i juni 2016 efter oprykningen til Serie 4. Et halvt år efter var nedrykning til Serie 5 en kendsgerning. Foto: Lars Norman Thomsen

Publiceret 17 January 2017 08:51