Efter over ti år som drivkraft i Thorsager Forsamlingshus har Janne Simonsen besluttet sig for at hellige sig forpagterjobbet hos Ørsted Kro

Efter over ti år som drivkraft i Thorsager Forsamlingshus har Janne Simonsen besluttet sig for at hellige sig forpagterjobbet hos Ørsted Kro

Thorsager Forsamlingshus:

Siger farvel til Janne Simonsen - vil hellige sig Ørsted Kro

Chokri Arfaou afløser Janne Simonsen som forpagter. Han overtager styringen 1. februar.

Af
Af Janni K. Nielsen

Så blæser der nye vinde i Thorsager Forsamlingshus. En ny forpagter rykker nemlig ind.

Navnet på den nye forpagter er Chokri Arfaou, og han overtager styringen 1. februar.

Han er kok og restauratør og har en solid faglig baggrund.

Han afløser Janne Simonsen, der vil koncentrere sig om Ørsted Kro, som hun har forpagtet i en 10 årig periode efter mere end 10 år i Thorsager Forsamlingshus.

“Jeg har haft 10 gode år i Thorsager med mange, dejlige kunder. Det siger jeg tak for. Men jeg kan ikke fortsætte med den arbejdsbyrde, der har vist sig at være med at drive to forretninger og køre frem og tilbage mellem Thorsager og Ørsted næsten hver dag,” siger Janne Simonsen.

Det er nemlig gået over al forventning på Ørsted Kro med et stærkt stigende antal selskaber og arrangementer.

Derfor bliver Ørsted Kro i den kommende tid bygget om med ny handicapvenlig indgang og toiletter og en stor udvidelse af køkkenet. Kroen er på grund af ombygningen lukket fra 22. januar til 10. marts.

Publiceret 26 January 2017 14:52