Norddjurs Kommune har mange smukke naturområder som her i Løvenholmskoven. Det rækker til en 31. plads på listen over kommunernes

Norddjurs Kommune har mange smukke naturområder som her i Løvenholmskoven. Det rækker til en 31. plads på listen over kommunernes "naturkapital". Arkivfoto

Ny undersøgelse:

Naturkvaliteten på Djursland er hverken fugl eller fisk

Danmarks Naturfredningsforening har netop udgivet en undersøgelse af naturens kvalitet i landets 98 kommuner. Syddjurs får en 19. plads og Norddjurs en 31. plads, hvilket betyder, at de to Djurslandskommuner hverken har en rig eller en fattig natur - men

Af
Af Janni K. Nielsen

Undersøgelsen er lavet af Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med et hold forskere fra Aarhus Universitet, som har undersøgt det, de kalder kommunernes "naturkapital". Her er 100 den højeste værdi, og Fanø Kommune er højest scorende med 80 ud af 100 point. En høj værdi er udtryk for, at områdets biodiversitet er god, og at der altså lever sjældne arter af både planter, dyr og insekter i området.

De fleste kan forbedre

Hele Danmark har i gennemsnit en naturkapital på 24, hvilket umiddelbart kan lyde lavt i forhold til Fanø, der ligger helt i toppen med 80. Tallene daler dog hurtigt i toppen af listen og allerede på tiendepladsen, som Gribskov Kommune har fået, er vi nede på 43 point.
“Hvis man skal op på 70-80 point, skal man have natur i næsten hele kommunen, og det er der ikke mange, der kan leve op til. Topscorerne er de små kommuner uden landbrugsarealer, og de er lidt udenfor kategori,” forklarer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker, DCE, Aarhus Universitet, der har været med til at lave undersøgelsen. Han mener dog, at de fleste kommuner stadig vil kunne forbedre deres naturkapital. 
“Hvis de ønsker det, vil de fleste kommuner godt kunne lave en bedre naturforvaltning. Det er der basis for, og en målsætning på 40-50 point er realistik i forhold til kommunestørrelserne,” siger Rasmus Ejrnæs. 
I undersøgelsen er kommunerne inddelt i tre grupper, hvor 1-20 point er lig med en fattig natur, 21-40 point en mellem natur og over 40 point er en rig natur. I forhold til disse grupperinger befinder både Nord- og Syddjurs sig i kategorien 'mellem' med hhv. 28 og 36 point.

I den gode ende

I sammenligning med de omkringliggende østjyske kommuner, ligger både Nord- og Syddjurs højere på den samlede liste. Favrskov og Samsø har begge 21 point, Aarhus har 18 point, mens Odder og Randers ligger i bunden med 17 point. Det betyder, at Favrskov og Samsø kommer med i mellem-kategorien, mens Aarhus, Odder og Randers ifølge undersøgelsen har en fattig natur.
Borgmester i Syddjurs Kommune, Claus Wistoft (V) er tilfreds med Syddjurs placering og mener, at kommunen gør meget for naturen.
“Det er meget vigtigt for os at have en god natur, fordi vi bruger den aktivt i vores fritdspolitik og turismestrategi. Vi er godt tilfredse med vores placering i undersøgelsen, og vi har gang i rigtig mange naturprojekter.”
Hos Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs er formand Stig Bredstrup ligeledes tilfreds.
“Det er ikke overraskende, at vi ligger, der hvor vi gør. Vi har godt samarbejde med Syddjurs Kommune, der er årvågne og opmærksomme på, hvor vigtig naturen er for kommunen,” siger Stig Bredstrup.
Norddjurs Kommune, der med 28 point befinder sig et stykke under Syddjurs, er også fint tilfredse med placeringen som nummer 31. på listen.
“Jeg tænker ikke, at dette kræver specifikke handlinger fra kommunens side, men vi har alle en ambition om, at biodiversitet er vigtigt parameter i fremtiden. Samtidig skal landbrug og skovdyrkning også prioriteres, for det er en stor del af beskæftigelse i Norddjurs,” siger Jan Petersen (S), borgmester Norddjurs Kommune.
Hos Danmarks Naturfredningsforening Norddjurs er formand Lars Sloth overvejende enig og peger på, at også de naturgivne forhold har betydning for biodiversiteten.
“Norddjurs er et tørt område med forbavsende få søer og meget flyvesand, som er blæst ind over nordlig del, så kun nåletræer kan klare sig. Det gør, at der ikke er et mylder af forskellige arter. Vi har det landskab, vi har. Og så har vi landbruget, hvor der er nødt til at ske en vis fødevareproduktion, så vi kan få et franskbrød på bordet i ny og næ,” siger Lars Sloth.

Landbrug trækker ned

Landbrugsarealerne i kommunerne er samlet set med til at trække ned i undersøgelsen. Det hænger sammen med, at biodiversitet på markerne er svær at vedligeholde, når der skal dyrkes afgrøder. Syddjursborgmester Claus Wistoft mener dog ikke, at er er nogen grund til at gribe ind på det område.
“De mennesker, der er grundejere på mark og skov, er det for at leve af det - og man kan ikke leve af en brakmark. Vi skal ikke skære ned på vores markbrug, for vi har en fin balance,” sige Claus Wistoft (V). Det er der forståelse for hos den lokale DN afdeling.
“På den ene side har vi jo et landbrug, som belaster naturen. En dyrket mark kan jo kaldes natur, men det er det i princippet ikke. Men vi skal jo også have nogen, der producerer fødevarer til os og landbruget er derfor en nødvendighed,” siger Stig Bredstrup.
Selvom markerne generelt ligger lavt i naturværdi for alle kommuner, er der alligevel forskelle at spore kommunerne imellem.
“Markernes naturværdi ligger forskelligt i kommunerne, og det kan hænge sammen med, at nogle kommuner har jord, som nogle år lægger brak. Ligger en brakmark uden dyrkning i 3-5 år, bliver den levested for sommerfugle og vilde bier og skaber på den måde højere biodiversitet,” siger Rasmus Ejrnæs, seniorforsker Aarhus Universitet. Markarealerne i både Nord- og Syddjurs ligger i kategorien lille naturværdi.
“Hvis en stor del af kommunen er landbrugsjord, scorer man automatisk ikke ligeså mange point, men selvfølgelig kan det altid blive bedre,” siger Lars Sloth, formand DN Norddjurs. “Biodiversitet er en præmis i dag, men det skal ikke være den eneste, vi forholder os til,” siger Jan Petersen (S). Omkring 55 procent af naturen i Syddjurs Kommune består af marker, mens det i Norddjurs er omkring 60 procent.

Publiceret 14 February 2017 10:14