Valgmenighedspræst Karen Marianne Kristensen.

Valgmenighedspræst Karen Marianne Kristensen.

Ny præst søges:

Valgmenighedspræst takker af i Vivild

Præst i Norddjurslands Valgmenighed Karen Marianne Kristensen går på efterløn til sommer

Af
Af Martin Schultz

Norddjurslands Valgmenighed skal finde en ny præst, efter at Karen Marianne Kristensen netop har meddelt, at hun går på efterløn 1. august. Præsten holder afskedsgudstjeneste Grundlovsdag 5. juni, som traditionelt er en stor festdag i valgmenigheden.

Præst gennem 30 år

Karen Marianne Kristensen stopper sin gerning efter at have været præst i 30 år.
Hun blev uddannet teolog på Århus Universitet og startede som præst på Samsø i 1987. Under sit ophold på Samsø fik hun sine tre drenge.
Fra 1995 til 1999 var hun præst ved Møllevangskirken i det vestlige Aarhus inden hun vendte tilbage til sin fødeegn og blev præst i Gjerrild-Hemmed Sogn. I den periode var hun også sygehuspræst på Grenaa Sygehus.
Efter ti år i Gjerrild-Hemmed valgte hun at blive præst i Norddjurslands Valgmenighed.
Karen Marianne Kristensen har udover teologien også uddannet sig som sygehuspræst og har taget en supervisionsuddannelse. Hun er meget optaget af at skabe dialog med og lære om andre religioner.

Publiceret 21 February 2017 11:33