Der er også i år præmier til de bedst udklædte børn i de fire aldersgrupper. Foto: Privatfoto fra 2016

Der er også i år præmier til de bedst udklædte børn i de fire aldersgrupper. Foto: Privatfoto fra 2016

Hornslet:

Fire tønder er klar til at få bank af udklædte børn

Udklædte børn i alle aldre inviteres lørdag formiddag til at slå katten af tønden på Nytorv i Hornslet

Af
Af Martin Schultz

I Hornslet er der en fin tradition for at slå katten af tønden på Nytorv lørdag formiddag før fastelavn. Mere end 100 børn er de seneste år mødt op til en festlig gang tøndeslagning, og også i år er børn i udklædning inviteret til at være med.
”Der bliver gang i den ved fire tønder, og vi skal kåre en kattedronning eller kattekonge i alle fire grupper,” siger Rebecca Vinther fra Skobox, som sammen med tøjforretningen TIFF står for tøndeslagningen.

Batman er med igen i år

Andre medvirkende er Bageriet Hornslet, som giver fastelavnsboller til alle voksne, mens Djurslands Bank sørger for en god kop kaffe til de voksne.
Alle de medvirkende børn får en slikpose, når katten er slået af tønden. Fastelavnsarrangementet er en af de faste events, som Hornslet Handel inviterer byens borgere på.
“Vi håber på mange udklædte deltagere, og i Skobox er vi i hvert fald også klædt ud,” siger Rebecca Vinther, hvis mand som de foregående år har lovet at optræde som Batman.
Efter tøndeslagningen kåres den bedst udklædte dreng og pige i hver af de fire grupper.
Alle er velkomne på Nytorv lørdag kl. 10.30 til 11.30.

Personalet i Skobox får som altid selskab af Batman til tøndeslagningen på Nytorv i Hornslet. Privatfoto

Personalet i Skobox får som altid selskab af Batman til tøndeslagningen på Nytorv i Hornslet. Privatfoto

Publiceret 22 February 2017 09:51