Kommentar:

Madhistorien i glimt

Af
Af Lars Norman Thomsen

redaktør:

Kommuner må ikke drive erhvervsvirksomhed, medmindre der er lovhjemmel til det. Det er udgangspunktet efter de ulovbestemte kommunalfuldmagtsregler, hvor det i praksis omtales som et forbud mod at udøve “handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed”.

Det fælles madhus/produktionskøkken Djurs Mad I/S, som Norddjurs og Syddjurs er interessenter i, er ikke omfattet af reglen, fordi kommunerne har en forsyningspligt, når det gælder mad til ældre borgere, som er visiteret til det.

Men historien om Djurs Mad I/S er et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå, når der ikke fra start er nedfældet en klar forretningsstrategi, men kun nogle vage overskrifter.

Djurs Mad I/S var klar til drift i foråret 2011. Bestyrelsens poster som formand og næstformand går på skift mellem Norddjurs og Syddjurs, og i den første periode var det på skift (to år) Socialdemokraterne Niels Erik Iversen fra Norddjurs og Ninna Thomsen fra Syddjurs, der varetog formandsposten.

Det sjove er, at de begge ikke var fortalere for det fælles produktionskøkken, men alligevel påtog de sig formandsopgaven for en forretning, som de var imod.

Den politiske opbakning til Djurs Mad har siden starten været mere lunken i Syddjurs end i Norddjurs.

I Norddjurs Kommunalbestyrelse har man altid haft indtryk af, at opbakningen har været fuldtonet.

Modsat i Syddjurs Byråd, hvor de store underskud frem til 2013 har givet anledning til alvorlige panderynker, hård kritik og endog forslag om i stedet igen at tænde op under kødgryderne på kommunens plejehjem.

De store underskud har de to kommuner skullet dække i forhold til deres andel af den samlede omsætning.

1. januar 2013 overtog Venstres byrådsmedlem Gunnar Sørensen ønskeopgaven som formand, og med ham i spidsen blev virksomheden trimmet, så der kom sorte tal på bundlinjen.

Midtvejs skred han fra bestyrelsen i protest mod forskelligheden i aflønningen af medlemmer af bestyrelser i kommunale selskaber.
På daværende tidspunkt havde han set skriften på væggen, at Djurs Mads dage var talte, fordi efterspørgslen efter maden blev mindre i takt med, at nutidens ældre bliver mere selvhjulpne og konkurrencen på markedet større.

Tiden er kommet, hvor der igen er økonomi i at tænde op under gryderne på de kommunale plejecentre, og det lægger Djurs Mad ned.
 

Publiceret 24 March 2017 15:38