Kiwi Ryomgård lukker ned næsten, før malingen i de nye butikslokaler er blevet tør. Derfor meget aktuelt at bringe et foto af Kiwi i vinterfarver. Foto: Lars Norman Thomsen

Kiwi Ryomgård lukker ned næsten, før malingen i de nye butikslokaler er blevet tør. Derfor meget aktuelt at bringe et foto af Kiwi i vinterfarver. Foto: Lars Norman Thomsen

Ryomgård:

Kiwis indtog på Vestergade 98 kun et kort intermezzo

Butikschef Søren Kolstrup og hans 20 medarbejdere har fået deres opsigelse

Af
Af Lars Norman Thomsen

Efter en årrække med lokaler i Jernbanegade rykkede Kiwi Ryomgård ind i topmoderne butikslokaler på Vestergade 98 14. november 2015.
Mindre end to år efter er det allerede slut.
Discountkæden lukker ned på landsplan, og det kommer også til at gå ud over butikken i Ryomgård, som er genbo til SuperBrugsen.
"Det er korrekt, at jeg og 20 medarbejdere har modtaget vores opsigelse," siger butikschef Søren Kolstrup, 30.
Han har været med på holdet i Ryomgård i cirka tre og et halvt år.
"Det er klart, at når Kiwi vælger at lukke samtlige deres butikker i Danmark, så kan vi i Ryomgård ikke gå fri, selv om vi har været yderst tilfredse med butikkens udvikling siden flytningen til Vestergade 98," siger Søren Kolstrup, der ikke bor i lokalområdet og nu skal ud og finde sig et nyt job.
 

Farvel til erhvervsforeningens bestyrelse

Søren Kolstrup blev på generalforsamlingen forleden i Ryomgård Erhvervsforening nyvalgt til bestyrelsen.
Ved den efterfølgende konstituering blev han udpeget til ny næstformand.
"Jeg gik ind i bestyrelsen af lyst til at være med til præge lokalområdet," siger han.
Et hverv han nu bliver nødt til at skippe. Af gode grunde, når han nu ikke længere er en aktiv del af lokalområdet på erhvervsfronten.
"Det hele er så nyt, at jeg endnu ikke har talt med de øvrige i bestyrelsen, men det er klart, at jeg ikke længere har nogen interesse  at sidde i Ryomgård Erhvervsforenings bestyrelse," siger Kolstrup.
Hvornår Kiwi Ryomgård har sidste åbningsdag, er endnu ikke aftalt.
Det næsten nye lokaler står parate til indflytning for en anden discountkæde, der vurderer udviklingen i markedet anderledes end Kiwi.

Publiceret 01 May 2017 17:50