Midtdjurs Friskole køber Solbærkrogen af Syddjurs Kommune for 500.000 kroner. Feldballe Friskole tilsvarende Feldballe Børnehus for 325.000 kroner. Arkivfoto

Midtdjurs Friskole køber Solbærkrogen af Syddjurs Kommune for 500.000 kroner. Feldballe Friskole tilsvarende Feldballe Børnehus for 325.000 kroner. Arkivfoto

Børnehavesalg:

825.000 kroner på vej i kommunekassen

Syddjurs Kommune en formalitet fra salg af de kommunale børnehaver i Feldballe og Nimtofte til friskolerne

Af
Af Lars Norman Thomsen

De kommunale børnehaver i Nimtofte og Feldballe overgår snart til at blive private daginstitutioner.
Syddjurs Kommune har forhandlet aftaler på plads med køberne, Midtdjurs Friskole og Feldballe Friskole, kunne borgmester Claus Wistoft fortælle på sidste byrådsmøde.
Her nikkede byrådet ja til ansøgninger fra begge friskoler om godkendelse som private daginstitutioner i Syddjurs Kommune efter Dagtilbudsloven.
Driften af begge børnehaver bliver fra 1. juli 2017 overtaget af friskolerne som har haft en interesse i at forhandle med kommunen om køb, fordi de to børnehaver er fødekæder til friskolerne.
Netop fødekæde-temaet fremhævede flere byrådsmedlemmer, mens Enhedslistens Jesper Yde Knudsen begræd, at et politisk flertal ikke vil være med til at sikre offentlige institutioner i to landsbyer i kommunen.
Jesper Yde Knudsen stemte imod Budget 2017 som beslutningen om de to børnehavers fremtid er del af. Det samme gjorde løsgænger Anette Quist Busk.
Borgmester Claus Wistoft forventer, at alle papirer, herunder skøder, kan underskrives og tinglyses inden for kort tid.
Midtdjurs Friskole betaler 500.000 kroner til den kommunale kasse for købet af Børnehaven Solbærkrogen i Nimtofte, mens Feldballe Friskole skal skrive en check på 325.000 kroner for købet af Feldballe Børnehus, oplyser borgmesteren.
Så alt i alt tilføres kassen 825.000 kroner.

Publiceret 03 May 2017 16:21