Byg din helt egen drage og se den stige til vejrs, når Grenaas nye Dragefestival løber at stablen i weekenden 3. og 4. juni. Pressefoto

Byg din helt egen drage og se den stige til vejrs, når Grenaas nye Dragefestival løber at stablen i weekenden 3. og 4. juni. Pressefoto

Ny festival:

Byg din egen drage og sæt den til vejrs

Grenaa får sin egen Dragefestival for hele familien

Af
AF Lars Norman Thomsen

På Grenaa Strand, lige ud for Kystvejens Konferencecenter, kan børn, deres forældre og bedsteforældre 3.-4.juni få udleveret et dragebygningssæt for 80 kr. og under kyndig vejledning af dragebygger Lars Skibelund kreere deres helt egen drage.

Der opstilles 15 arbejdsborde med plads til tre-fire familiemedlemmer ved hver, og efter godt en times arbejde vil dragerne være klar til at stige til vejrs.
Igen vil Lars Skibelund hjælpe til med at få dragerne op i de høje luftlag.
Værkstedet finder sted begge dage kl. 9, 11, 13.30 og 15.30 (sidstnævnte tidspunkt dog kun lørdag), og lørdag kl.17-18 og søndag kl. 15 vil der være fællesflyvning som kulmination på festivalen.

  • Tilmelding til festivalen skal ske på mail til info@hotel-marina.dk.

Publiceret 03 May 2017 11:58