ocialdemokratiske kandidater med røde roser er klar til at føre valgkamp til KV17. Bagerst fra venstre er det Hans Christian Baltzer (nr. 9), Jan Fischer (nr. 10), Michael Stegger (nr. 3), Anders Rasmussen (nr. 4) og Niels Gyldenlund Mikkelsen (nr. 5). Foran fra venstre Kaj Pedersen (nr. 11), Michael Aakjær (nr. 7), Erling Mikkelsen (nr. 6), Ole Bollesen (nr. 1), Christian Haubuf (nr. 2) og Kirsten Frederiksen (nr. 8). Michael Nielsen (nr. 12) mangler på billedet. Foto: Martin Schultz

ocialdemokratiske kandidater med røde roser er klar til at føre valgkamp til KV17. Bagerst fra venstre er det Hans Christian Baltzer (nr. 9), Jan Fischer (nr. 10), Michael Stegger (nr. 3), Anders Rasmussen (nr. 4) og Niels Gyldenlund Mikkelsen (nr. 5). Foran fra venstre Kaj Pedersen (nr. 11), Michael Aakjær (nr. 7), Erling Mikkelsen (nr. 6), Ole Bollesen (nr. 1), Christian Haubuf (nr. 2) og Kirsten Frederiksen (nr. 8). Michael Nielsen (nr. 12) mangler på billedet. Foto: Martin Schultz

KV17:

Ungdomsoprør hos Socialdemokratiet

Men Socialdemokratiet mangler kvinder på sin kandidatliste til Kommunalvalget

Af
Af Martin Schultz

Socialdemokratiets to partiafdelinger i Syddjurs Kommune, Syddjurs Vest og Ebeltoft, er klar til Kommunalvalget i november og har skubbet tre unge kandidater helt frem i forreste linje i kampen om stemmerne. Det blev offentliggjort tirsdag aften ved et medlemsmøde i 3F Huset på Solsortevej i Rønde.
Partiets borgmesterkandidat Ole Bollesen er selvskreven til en topplacering på kandidatlisten, og efter ham følger veteranen fra Ebeltoft Partiforening Christian Haubuf som nummer to på listen.

Men i urafstemningen blandt partiets medlemmer kom derefter tre unge kandidater på de følgende pladser: Michael Stegger fra Ryomgård som nummer 3, Anders Rasmussen fra Ebeltoft som nummer 4, og Niels Gyldenlund Mikkelsen fra Rønde som nummer 5. Både Michael Stegger og Niels Gyldenlund Mikkelsen er helt ubeskrevne blade i kommunalpolitik, mens Anders Rasmussen har fire år i det nuværende byråd som ballast.

Ferie som valgkamp

I alt 138 ud af 230 medlemmer afgav deres stemme i urafstemningen, som dermed fastlagde Socialdemokratiets officielle kandidatliste. Partiet benytter sig af sideordnet opstilling, således at det er de personlige stemmer på valgdagen, som afgør, hvem der i sidste ende bliver valgt uanset placering på kandidatlisten.

“Jeg er meget stolt over at have fået så flot en placering på kandidatlisten,” siger den debuterende kandidat Michael Stegger. Han forventes at trække stemmer både i sin hjemby Ryomgård og på Mols, hvor han er et kendt ansigt gennem sit arbejde som souschef i Dagli'Brugsen Tved.

“Jeg vil særligt fokusere på børne- og ungeområdet og idrætten,” siger Michael Stegger, som har planlagt at holde sine ferieuger, så han kan give den gas i valgkampen.

Håber på flere kvinder

Blandt andre nye navne på kandidatlisten er Erling Mikkelsen, som er et kendt navn i Rønde og en særdeles aktiv herre på mange fronter i byen, samt Michael Aakjær fra Hornslet.

Formand for fællesledelsen for Socialdemokratiet i Syddjurs Kommune Søren K. Lauridsen synes, at partiet har fået en god og stærk kandidatliste.

“Vi har kun en kvinde med, men håber, at vi kan få flere kvinder med på listen. Kandidater kan stadig komme med på listen, men bliver så placeret efter dem, som vi nu har stemt på ved vores urafstemning,” siger Søren K. Lauridsen.

Borgmesterkandidat Ole Bollesen kalder det en fin kandidatliste med en god geografisk og aldersmæssig spredning. På mødet fremhævede han de tre skarpe sager, som Socialdemokratiet vil gå til valg på i Syddjurs Kommune.

“Vi vil arbejde helt målbevidst for at skabe et mere aktivt demokrati. Vi vil forbedre vores skoler og arbejde for, at der står respekt om lærernes og børnenes fælles arbejde. Og så har vi endelig en drøm om at øge tilflytningen til Syddjurs markant,” sagde Ole Bollesen.

Publiceret 31 May 2017 08:21