Foreningslivet og kræmmere står for et hyggeligt marked på pladsen ved SuperBrugsen i Glesborg. Privatfoto

Foreningslivet og kræmmere står for et hyggeligt marked på pladsen ved SuperBrugsen i Glesborg. Privatfoto

Glesborg:

Kræmmere og foreninger til marked hver torsdag i juli

Lokale foreninger og glade kræmmere inviterer til marked på pladsen ved SuperBrugsen i Glesborg på torsdage i juli måned.

Af
Af Martin Schultz

Hver torsdag i juli er der fra kl. 12 til 18 kræmmeraktiviteter og lokale foreninger på spil på pladsen ved SuperBrugsen i Glesborg.
”Vi vil fra foreningslivet gerne være med til at gøre de mange sommergæsters oplevelse i Glesborg endnu bedre, og derfor er vi glade for at støtte op om denne aktivitet,” siger Henrik Elkjær fra Nørre Djurs HK.
Markedet har allerede været afholdt to torsdage, hvor der sidste torsdag var mulighed for at se streethåndbold og høre musik ved Allan Åbenhus og elever fra Glesborg Skole.

Med cowboy til hest

På torsdag i denne uge kan man møde en cowboy og måske få en tur på hesten kl. 14.00.
"Næste torsdag i uge 30 er der opvisning med hunde fra politihundeforeningen kl. 14.00," fortæller Henrik Elkjær.
De sidste to torsdag i juli er der kræmmermarked og aktiviteter fra 12.00 - 18.00 med mange forskellige kræmmere og lokale foreninger.

Publiceret 18 July 2017 09:58